Sønderjysk rugbrødskage

Lækker kage med cremet honningkagefyld og pynt af flødeskum og citronmelisseblade.
Bedømmelse (9 vurderinger)

Min bedømmelse:

Sønderjysk rugbrødskage

Lækker kage med cremet honningkagefyld og pynt af flødeskum og citronmelisseblade.

8 stykker pr. kage

Antal portioner

Rugbrødsbunde

  • smeltet smør til pensling
  • 6 æggehvider
  • 100 g sukker (ca. 1¼ dl)
  • 6 æggeblommer
  • 100 g sukker (ca. 1¼ dl)
  • 100 g finthakkede hasselnøddekerner (ca. 2 dl)
  • 2 tsk bagepulver
  • 125 g revet rugbrød uden kerner (ca. 3¾ dl)

Honningkagefyld med svesker

Pynt

  • friske citronmelisseblade

Fremgangsmåde:

Rugbrødsbunde

Fold 2 firkantede forme (a ca. 4 x 12 x 35 cm) - af dobbelt bagepapir. Pensl formene med fedtstof og stil dem tæt sammen på en bageplade. Støt kanterne med foldet alufolie. Pisk æggehvider og sukker til et stift skum. Pisk æggeblommer og sukker til blandingen er lys og cremet. Vend forsigtigt æggeblommerne i de stiftpiskede hvider. Bland nødder og bagepulver og vend forsigtigt blandingen i dejen sammen med det revne rugbrød. Fordel dejen i de 2 papirforme og bag bundene midt i ovnen. Lad rugbrødsbundene køle af på en bagerist og fjern forsigtigt bagepapiret. Skær kanterne lige.

Honningkagefyld med svesker

Pisk fløden til et let skum og tag ca. 2½ dl fra til pynt. Vend forsigtigt svesker og revet honningkage i resten af flødeskummet. Læg de 2 rugbrødsbunde sammen om fyldet og pynt kagen med flødeskum og citronmelisseblade. Server straks.

Tips

Kagen kan skæres i trekantede stykker, der minder om lagkagestykker. Honningkage kan erstattes af samme mængde finthakket mørk chokolade (ca. 55% kakao).

Bagetid

Ca. 15 min. ved 200°.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 19240 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 29,9 g
  • Protein: 7 %
  • Kulhydrat: 37 %
  • Fedt: 56 %
Print

Vin match

Touriga nacional, touriga fanca, tinta barroca Douro, Portugal

Til denne specialitet vil en tawny portvin matche rigtig godt - ikke mindst til svesker, nødder og honningkage Kilde: Martin Nordkvist

Læs også om vin til græskar