Spinatpie

Spinatpie

60+ min
Nem og lækker spinattærte lavet med færdigkøbt butterdej, spinat og salatost. Spis spinattærten varm eller kold - og gerne med en god salat.
https://www.arla.dk/opskrifter/spinatpie/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 40 min. ved 175°.

  • Tø butterdejspladerne op.
  • Kom vand, salt og spinat i en gryde, og tø spinaten op ved svag varme. Hæld den i en sigte og pres den fri for vand.
  • Smelt smørret i en gryde og svits løget heri.
  • Tilsæt spinat, salatost, persille, muskat og peber.
  • Tag gryden fra varmen og tilsæt æggene (hold lidt tilbage til pensling).
  • Læg 2 plader butterdej sammen, ved den lange side - og lidt over hinanden. Rul pladen ud (ca. 25 x 40 cm) på et meldrysset bord.
  • Læg pladen i bunden og op ad siderne i et smurt ovnfast fad (ca. 16 x 30 cm) og fyld spinatmassen heri.
  • Læg de 2 sidste plader sammen, som beskrevet ovenfor og rul dem ud, så de passer til fadet. Læg den over spinatfyldet.
  • Skær med en kniv i dejlåget, så der bliver 12 firkantede stykker. Pensl æg.
  • Bag spinatpien midt i ovnen. Server den lun eller kold.
Energiindhold for hele retten:

9079 kJ / 2170 kcal

Næringsindhold pr. 100g

786 kJ / 188 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 14,9 % 6,9 g
Kulhydrat: 18,4 % 8,5 g
Fedt: 66,7 % 14,2 g

Ingredienser

4 plader Frossen butterdej
½ dl Vand
½ tsk Groft salt
1 pakke Frossen helbladet spinat
25 g Smør
1 Finthakket løg
200 g Salatost i tern
3 spsk Finthakket kruspersille
¼ tsk Revet muskatnød
Friskkværnet peber
4 Sammenpiskede æg