Tandoori kylling med mangosalat

Tandoori kylling med mangosalat

55 min
Tandoori kylling er en spændende indisk inspireret ret med kylling og ris og det karaterisktiske tandoori krydderi. Tandoori krydderiet er et blandingskrydderi af bl.a. spidskommen, kardemomme, peber, nelliker, laurbærblade, korianderfrø, muskat chili, ingefær og gurkemeje. Ofte er tandoori krydderiet farvet rødt, originalt med pulveriseret sandeltræ. Vi laver her en tandoori sauce, som kyllingestykkerne bliver marineret i. Derefter bliver kyllingelårene stegt og tilsidst grillet, så de får lidt letsvedne kanter, så det ser ud som om, du har brugt den originale trækulsfyrede Tandoori ovn.
https://www.arla.dk/opskrifter/tandoori-kylling-med-mangosalat/

Sådan gør du

Stegetid:

Ca ½ time ved 200° - traditionel ovn.

Tandoori kylling
  • Rens og fjern eventuelle fjerrester. Del kyllingelårene i over og underlår.
  • Lav 3-4 ridser med en skarp kniv på både yder- og inderside.
  • Bland yoghurt med tandoorikrydderi, tomatpuré, ingefær, hvidløg og salt i en stor frysepose.
  • Kom kyllingestykkerne i posen og massér marinaden godt ind i kødet. Fordel kyllingestykkerne med marinade i et ovnfast fad og steg dem midt i ovnen.
  • Flyt bagepladen op øverst i ovnen og grill kyllingestykkerne - de må gerne få letsvedne kanter, så det ser ud som om, du har brugt en trækulsfyret Tandoori-ovn.
Mangosalat
  • Bland mango og de øvrige ingredienser godt sammen. Smag til.
  • Server tandoori kyllingen sammen med mangosalat og varme nykogte ris.
Grill
  • Ca. 3 min.

Kyllingen kan marinere et par timer, eller natten over i køleskabet. Mangoslaten er ret stærk (naturligvis afhængig af den chili du bruger). Hvis du vil lave en salat, som ikke er alt for stærk, skal du fjerne frøene og de hvide indvendige vægge på chilien, hvor det meste af chiliens styrke sidder. Du kan også skifte chilien ud med en halv finthakket rød peberfrugt.

Har du en rest mangosalat og ris tilbage, kan det hurtigt blandes til en dejlig salat til madpakken.

Energiindhold for hele retten:

9738 kJ / 2327 kcal

Næringsindhold pr. 100g

597 kJ / 143 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 20,1 % 7,1 g
Kulhydrat: 48 % 16,8 g
Fedt: 31,9 % 5,2 g
Relateret video
Hvordan koger man ris

Karolines Køkkenskole viser, hvordan du koger ris – med den helt rette konsistens. Og du vil få ros og ikke ris for dine ris. 

Ingredienser

Tandoori kylling
4 Hele kyllingelår (ca. 800 g)
2½ dl Græsk yoghurt
1 spsk Tørret tandoorikrydderi
3 spsk Koncentreret tomatpuré
2 Små knuste fed hvidløg
1 spsk Fintrevet frisk ingefær
1 tsk Groft salt
Mangosalat
1 Mangofrugt i tern (ca. 250 g)
½ Ananas i små tern (ca. 250 g)
1 Grøn peberfrugt i små tern (ca. 125 g)
1 spsk Finthakket rød chilipeber
1 spsk Friskpresset limesaft
½ tsk Groft salt
Tilbehør
240 g Basmatiris - koges