0-4 Måneder

Fra dit barn bliver født til det er ca. 4 måneder, er der kun én ting, der gælder: Masser af mælk og allerhelst modermælk.

Mælk er en vigtig del af små børns kost, fordi den er rig på mange forskellige vitaminer og mineraler og indeholder protein af høj kvalitet. For små børn er mælk desuden en vigtig energikilde.

Børn, der udelukkende får modermælk, har ikke så hyppig afføring som børn, der får modermælkserstatning. Det skyldes, at der ikke er særligt mange affaldsstoffer i modermælk, så al næringen fra modermælken optages, uden at noget udskilles som afføring.

Når du ammer, er du sikker på, at dit barn får præcis den næring, det har behov for. Der er selvfølgelig andre gode grunde til at amme.

Der er mange fordele ved at amme:

  • Du nedsætter risikoen for sygdom, allergi og infektioner hos dit barn, fordi modermælken indeholder vigtige antistoffer
  • Du fremmer dit barns fysiske og mentale udvikling, når I er tæt sammen, hud mod hud
  • Du producerer selv barnets mad – og den er billig
  • Du er sikker på,  at mælken altid har den rigtige temperatur

Første leveår