Yoghurt

Yoghurt fremstilles ved at tilsætte to bakteriearter til mælken, hvilket man har gjort på forskellig vis i århundreder. Tyrkerne havde ”yogurut” helt tilbage i det 8. århundrede, og man har i alle lande gennem tiderne været opmærksomme på yoghurtens helbredende egenskaber. Fx har yoghurt været brugt mod indre sygdomme og råddannelse i tyktarmen, og så sent som i 1966 anbefalede en svensk professor yoghurten mod migræne.

I Mellemøsten har man gennem generationer troet på yoghurtens lægende kraft. Den skulle have betydning for en lang levealder, og yoghurt med hvidløg skulle være et udmærket middel mod tuberkulose, dysenteri - ja endda kunne kurere skaldethed!

Yoghurtens vandring

Det er takket være nomaderne, at vi i dag kender yoghurt i Danmark. De bragte yoghurten med sig på de lange vandringer, og på den måde blev den spredt fra sit "hjemland" mod både øst og vest. Ja, så langt som til Rumænien mod vest og Indien mod øst. Inden længe havde den indtaget Afghanistan, Nordindien og Pakistan - men mærkeligt nok nåede den aldrig til Kina, Japan, Korea og Mongoliet, og store dele af Centralasien fik heller aldrig glæde af yoghurten.

Endelig i Europa

Yoghurten dukkede allerede op i Vesten i 1542, hvor den - ifølge myten - kurerede Francois den Første for en dyb depression. Herefter blev den glemt i næsten 400 år, inden den for alvor blev udbredt. Det var nu nok mere yoghurtens smag end de tvivlsomt beviste medicinske egenskaber, der gjorde mejerierne herhjemme opmærksomme på, at både ymer og yoghurt var oplagte at sende i handlen i større mængder. I 1958 kunne man læse en forsigtig melding i Mælketidende om, at der, med den fornødne propaganda, muligvis kunne sælges betydelige kvantiteter yoghurt.

Selvom forudsigelsen gik på listefødder, havde den ret. På få år - fra 1959 til 1965 - steg forbruget af yoghurt med 70 procent, og igennem årene har yoghurt kunnet fås i mange forskellige smagsvarianter bl.a. under mærkerne Kløver®, Cheasy®, Harmonie® og Yoggi®.

Frugtyoghurt

Allerede efter 1918 begyndt mejerierne herhjemme at eksperimentere med at tilsætte smag. Men i 1925 blev det forbudt at tilsætte noget stof til mælk og fløde, og forbuddet holdt helt frem til 1964. På det tidspunkt faldt forbruget af mælk i de danske husholdninger drastisk, og noget måtte gøres for at få mælkeprodukterne tilbage som en del af hovedmåltiderne. Derfor gav politikerne i 1964 lov til, at mejerierne måtte fremstille frugtyoghurt med enten jordbær, mandarin eller ananas.

På den måde blev frugtyoghurt først for alvor udbredt i begyndelsen af 1965, da det kom i handlen. Siden kom frugtyoghurt med appelsin og kirsebær på markedet, og i 1967 rundede solbæryoghurt det daværende sortiment af. Siden er der kommet mange andre varianter til. Fx betød forbrugernes efterspørgsel af produkter med få kalorier, at mejerierne i 1990 fik tilladelse til at bruge kunstige sødestoffer i yoghurten, som førte til yderligere udvikling af en lang række syrnede mælkeprodukter og frugtyoghurter.

Yoghurt naturel

En ældre og en yngre udgave af yoghurt naturel.