.

Riberhus Historiske Oste: Anno 1930 & Anno 1950

Riberhus Historiske oste har en karakteristisk smag på hver sin måde, og fejrer tradition og det gode håndværk. Lavet med inspiration fra gamle opskrifter fra Samsø og Elbodalen, men produceret med moderne teknologi, har ostene en karakteristisk fyldig smag, som resten af Riberhus sortimentet. Netop disse to gamle opskrifter inspirerede vores mejerister til at fremstille oste med mere smag og karakter.

Disse to er de første i en række opskrifter der findes frem fra gemmerne og lanceres under historiske oste.

 

REGLER OG BETINGELSER FOR DELTAGELSE I FACEBOOK KONKURRENCEN OM HISTORISKE OSTE FRA RIBERHUS

Inspiration fra 50’ernes Elbo-ost

Riberhus Anno 1950 er et glædeligt gensyn med 50’ernes populære Elbo brødost, der i sin produktionsmedtode kan føres helt tilbage til 1890’erne. Dengang begyndt mejeri-bestyrer på Kirkeby Andelsmejeri, Rasmus Nielsen, som den første at producere en opstukket ost i praktisk brødform. Dette blev til den første Danbo-lignende ost i Danmark.
I 1952 fik Elbo-osten sit navn efter den frodige egn, Elbodalen, og den kitmodnede ost med sin skønne cremede konsistens gik sin fortjente sejrsgang op gennem årtiet.
Det er disse egenskaber, der har inspireret os til at fremstille en ost, der kombinerer respekten for de stolte danske ostetraditioner med et ønske om at skabe en mere smagfuld ost – Riberhus Anno 1950. Et nostalgisk tilbageblik med respekt for håndværk og traditioner skabt i vores moderne rammer på Tistrup Mejeri.

Inspiration fra 30’ernes Samsø-ost

Riberhus Anno 1930 er en respektfuld hyldest til Samsø osten. Men faktisk skal vi et smut forbi Langeland og Tranekær i årene omkring 1900, hvor fremstillingen af Samsø osten egentligt begyndte. Det var nemlig mejerist Aksel Jensen, efter sine inspirationsture til Schweiz med ny teknik og en god portion indtryk udviklede ”Tranekærosten” hvis aroma blev beskrevet som ”millionvis af engblomster i fed cremet mælk”.På Samsø gjorde Madebjerggård dygtigt deres smør og oste kendt verden over og videreudviklede Aksel Jensens håndværk. Op gennem 1930’erne producerede mejeriet nogle helt enestående oste og modtog et væld af priser. Det er disse og deres stolte arv, vores mejerister på Tistrup Mejeri har haft i tankerne da de udviklede Riberhus Anno 1930.
Produktionen på mejeriet er naturligvis moderne med respekt for håndværk og tradition, men smagen er ren nostalgi som 30’ernes Samsø; en let sødlig og afrundet ostesmag med nøddeagtige nuancer.