Innovation, inspiration, ingredienser

Vi vil påvirke de valg, som danskerne selv er bevidste om, når det gælder sundhed. Men vil også ind og træffe valg på vegne af forbrugerne for at gøre det naturligt og nemmere at få sundhed ind i hverdagen. Det kan fx være at reducere salt i udvalgte produkter, uden at det går ud over den gode smag.

Innovation
Mælk har været en hjørnesten i danskernes kost i århundreder. Vi forsker hele tiden i nye produkter både med øje for den brede befolkning og mennesker med særlige ernæringsbehov med udgangspunkt i mælken som råvare. Mælk indeholder nemlig en af de mest unikke kombinationer af næringsstoffer som kalk og protein. Når det er sagt, er mælk er ikke den eneste kilde til netop de næringsstoffer, men det er en effektiv og velsmagende en af slagsen.

Inspiration
Vi vil gøre det nemt at vælge sundt. Og det skal ske med udgangspunkt i danskernes hverdag og ønsker. Det sunde valg skal være let, uanset om man befinder sig i et supermarked, i en sportshal, på arbejdspladsen eller et plejehjem. I Arla vi vil blandt andet samarbejde med Team Danmark om at få sunde alternativer på menuen i sportshaller og fitnesscentre. Vi vil arbejde på at øge salget af nøglehulsmærkede produkter. Og vi skruer op for arbejdet med uddannelse og maddannelse gennem initiativer som Arla Fondens MADlejr og Arla Food Fest.

Ingredienser
Vi giver vores eksisterende produkter et sundhedstjek, så de indeholder minimalt sukker, fedt og salt. De senere år har vi fx allerede fjernet en masse sukker, salt og fedt fra vores produkter – uden at svække den gode smag og kvalitet. Med vores sundhedsstrategi vil vi reducere salt, fedt og sukker yderligere. Ligesom vi vil vil skrue op for næringsindholdet i udvalgte produkter, så de også imødekommer særlige ernæringsbehov hos blandt andre ældre og patienter.