På en gård med køer er ingen måneder ens. Arbejdsopgaverne varierer efter årstiden. Hele året rundt skal køerne dog malkes og fodres, og landmanden skal hver dag holde godt øje med sundhedsstilstanden blandt dyrene i stalden. Han skal også løbende holde øje med, hvilke køer der skal insemineres, så koen kan blive med kalv. På markerne varierer arbejdet derimod meget. Her kan du læse et eksempel på, hvordan et år kan gå:
| Januar |
 |
| Om vinteren skal tankbilen, posten, lastbilen med foder og familien på gården kunne komme til og fra gården. Det kan i vintermånederne, foruden det daglige arbejde, give arbejde med at køre en tur med sneploven. |
|
| Februar |
|
| Klovbeskæreren kommer to-tre gange årligt for at rense og beskære koens klove. For at kunne holde køerne rene kan det også, på nogle gårde, være nødvendigt at klippe køernes pels med en el-saks. Hvis jorden ikke er frossen, må landmændene fra og med den 1. februar begynde at køre gylle ud på de marker, der er grønne. |
|
| Marts |
|
| Gårdens maskiner ses efter og sættes i stand, så de er klar til forårsarbejdet på markerne. Der købes kunstgødning og såsæd, som bliver leveret fra foderstoffirmaet. Så snart jorden kan ”bære”, det vil sige er tør og hård nok til at køre traktor på, går arbejdet i gang. |
|
| April |
|
| Det meste af april går med at gøre markarbejdet færdigt. Men for de gårde, hvor køerne skal ud på græs, skal alle ståltrådshegnene omkring græsmarkerne tjekkes. Landmanden skal være sikker på, at der er strømforbindelse hele vejen rundt om marken, så køerne ikke slipper ud på vejene eller invaderer villahaver i nærheden. I slutningen af april er der øko-dag i Danmark, hvor forbrugerne inviteres til at se de økologiske køer komme på græs efter en vinter i stalden. |
|
| Maj |
|
| På ikke økologiske gårde sprøjtes de tilsåede marker med plantebeskyttelsesmidler og får eventuelt noget ekstra gødning. Ungdyrene flyttes ud på engområder, hvor de græsser det meste af sommeren. Ensilagesiloerne rengøres, så de er klar til årets høst. Vandingsmaskinerne trækkes frem og ses efter, så de kan være klar, hvis det bliver nødvendigt at vande. |
|
| Juni |
|
| Nu skal første slet græs ensileres. Herefter gødes eller vandes markerne igen, hvis det er nødvendigt. De græsmarker, hvor dyrene går, skal pudses for uønsket ukrudt, som dyrene alligevel ikke spiser. |
|
| Juli |
|
| Vandingsmaskinerne skal flyttes døgnet rundt, hvis sommeren er tør. Gårdens bygninger skal vedligeholdes – taget bliver repareret, nedløbsrøret tætnet, vægge bliver kalket og vinduerne malet. I slutningen af måneden er græsset blevet langt nok til at lave endnu en omgang ensilage. Det kan også være helsædsensilage, hvor det er umodent korn, der ensileres. |
|
| August |
|
| I august går høsten i gang. Det modne korn skal høstes, kornet skal bringes hjem i siloen eller sælges til foderstoffen. Halmen, som ligger tilbage efter mejetærskeren, skal presses til big- eller rundballer, så det kan bruges til foder eller strøelse til dyrene i stalden. Noget halm sælges til andre i landbruget eller til kraftværker, som laver energi af halmen ved afbrænding. |
|
| September |
|
| Sidste omgang græs skal ensileres. De marker, som er høstet, skal pløjes, harves og evt. sås til igen med nye afgrøder. Hvis det begynder at blive koldt sidst på måneden, flyttes ungdyrene hjem i stalden igen. |
|
| Oktober |
|
| Efterårsarbejdet i marken fortsætter. Hvis vinter-byggen når at gøre marken grøn inden vinter, bliver det nemmere for landmanden at få sin gylle spredt ud tidligt i foråret. Majsen bliver høstet. Nu er den blevet helt tør og gul. Den klippes i stykker og ensileres ligesom græsset. Køerne spiser altså ikke kun majskolben, men hele majsplanten. |
|
| November |
|
| Gårdens maskiner bliver vasket, smurt og stillet ind i maskinhuset. Reparation og vedligehold af maskiner påbegyndes. Klovbeskæreren kommer måske forbi igen, hvis landmanden vurderer, det er nødvendigt. |
|
| December |
|
| Næste års markplaner lægges fast sammen med en planteavlsrådgiver, der holdes måske møde med banken om fremtidige investeringer. Vintermånederne er ofte der, hvor landmanden deltager på møder i sit mejeri, slagteri og foderstoffirma, som han eller hun er medejer af i kraft af, at selskaberne ofte er andelsselskaber. |
|