Kalven
Koens unge, kalven, vejer 35-45 kg når den bliver født. Det første kalven får at drikke er råmælk fra koen. Kalven går en dag hos koen, før den flyttes over i kalvestalden, hvor den langsomt vænnes til foder og pulvermælk.
Kvie og tyr
Kviekalvene (pigerne), som bliver født på en gård med mælkeproduktion, bliver malkekøer, mens tyrekalvene sælges for at blive fedet op, hvis da ikke landmanden selv vælger at fede tyrekalvene op til slagtning.
Kvien bliver insemineret (får sprøjtet sæd op i skeden af en inseminør) når den er ca. 15 måneder. Den giver ikke mælk, mens den er drægtig første gang.
Ko
Når kvien efter ni måneders drægtighed har fået sin første kalv, kaldes den en ko. Nu kan koen malkes to-tre gange i døgnet.
Kælvning
Et par måneder før kælvningen (fødslen) stopper landmanden med at malke koen så den kan få ro og samle kræfter til kælvningen. I den periode siger man, at koen er gold.
Lige efter at koen har født kalven, giver den megen mælk, men langsomt daler mængden. 2-3 måneder efter den har fået kalven, bliver koen parret igen. En malkeko skal cirka føde en kalv en gang om året for at give kunne give mælk.
Mælkeydelse
I gennemsnit giver en malkeko omkring 29 liter mælk om dagen, men det kan variere fra 10 til over 50 liter. Gennemsnitlig årydelse pr. ko er 8.900 liter mælk. Ca. to måneder om året, når koen er gold giver den ingen mælk. De fleste malkekøer slagtes, når de har givet mælk i 4-5 år, men det kan også variere meget fra ko til ko.