På en gård med køer cirkulerer store mængder næringsstoffer i form af foder og staldgødning. Anvendt forkert kan staldgødningen give et miljøproblem, men brugt på den rigtige måde kan staldgødningen være en meget værdifuld ressource for planternes vækst. ”Der lugter af penge”, plejede man før hen at sige på landet, når gødningen i foråret blev spredt på markerne.
I dag forsøger mange landmænd at vise hensyn til dem, der bor omkring markerne, at de ofte undgår at køre gylle ud i weekenderne. Nogle landmænd har endda lavet en aftale med sine naboer om at sende en sms dagen før, der køres gylle ud, så kan de lade være med at hænge vasketøjet ud netop den dag.
Efterhånden bruger de fleste landmænd dog en nedfælder, når de kører gylle (fra 2013 er dette et miljøkrav i Danmark). Hermed fjernes en del af lugten, og samtidig undgår man, at større mængder ammoniak forsvinder op i luften.
Af den mængde næringsstoffer, som findes i foderet, forlader en mindre del gården som mælk og kød. Har man nok staldgødning, kan afgrødernes fosfor- og kaliumbehov dækkes, uden at landmanden behøver købe kunstgødning. I Danmark kan der også være kvægbrug, som har lavet aftaler med svineproducenter om, at de kan køre gylle ud på kvægbrugets mark.
Slår staldgødningen ikke til, må landmanden købe kunstgødning. Men kunstgødning er dyr at købe, og lovgivningsmæssigt er der stramme regler for, hvor meget kunstgødning landmanden må sprede ud. Den anvendte mængde af kunstgødning skal indgå i gårdens gødningsregnskab, som kontrolleres af myndighederne.
Økologiske gårde må ikke anvende kunstgødning.