Pressemeddelelse

Hver tredje kvinde deler madbilleder på sociale medier

Modules.WebCore.Models.ViewModels.Layout.MultilineHeadingViewModel

Kvinder er vilde med at dele billeder af deres præstationer i køkkenet. Især når de har gjort sig særligt umage eller har anrettet maden pænt. For kun hver 20. kvinde deler billeder af hverdagsmad. Samme billede tegner sig hos mændene, der er kommet mere med på bølgen. Karolines Køkken opfordrer til at slappe lidt af og slække på selviscenesættelsen.

Du kender det med garanti. Dit feed på sociale medier svømmer over med appetitlige billeder af velanrettet mad, der mest af alt ligner gastronomiske kunstværker fra Geranium. For deling af madbilleder på sociale medier er en populær aktivitet – særligt blandt kvinderne. Mere end hver tredje kvinde deler nemlig billeder af mad på sociale medier. Det viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Karolines Køkken, der har kigget nærmere på danskerne madvaner.

Men det er ikke tilfældige billeder, kvinderne lægger op på sociale medier. Hver femte kvinde indvier nemlig kun venner, kolleger og familie i dagens måltid, når de har gjort sig særligt umage eller har anrettet maden pænt. Omvendt er det blot hver tyvende kvinde, der deler billeder af ganske almindelig hverdagsmad, eller hvis madlavningen er gået galt. Og det giver et fordrejet billede af hverdagsmåltiderne i de danske hjem, mener Tove Færch fra Karolines Køkken:

”Mad er blevet et værktøj til selviscenesættelse for rigtigt mange danskere. Det er derfor, vi ser, at kvinderne primært deler pæne og velanrettede billeder af mad. Det er fint at inspirere hinanden til gode madoplevelser. Men vi skal passe på med at udstille et glansbillede af, hvad der foregår hjemme i køkkenerne, så vi ikke kommer til at stille urimelige krav til hinandens madpræstationer. Jeg savner et mere ærligt billeder af danskernes hverdag, hvor der er plads til at dele en simpel bolognese,” siger Tove Færch, leder af Karolines Køkken gennem 22 år.

Flere og flere mænd deler madbilleder på sociale medier

Selvom Facebook, Instagram og Snapchat domineres af madbilleder fra kvinder, er mændene også kommet mere med på bølgen. Hver femte mand deler nemlig billeder af mad på sociale medier. Der er en fordobling siden sidste år, hvor blot hver tiende mand lagde madbilleder op. Det viser de nye tal sammenlignet med tal fra 2015. Men også mændene deler primært billeder, når de har gjort sig særligt umage, eller hvis maden er flot anrettet.

”Flere og flere mænd er hoppet med på vognen. Og her tegner sig det samme billede af, at også mændene deler de perfekte glimt fra køkkenet. Min opfordring er, at danskerne også husker at dele de almindelig hverdagsbilleder. Jeg tror, vi kunne inspirere hinanden endnu mere, hvis vi også delte billeder af en pastaret, der kan laves på 30 minutter eller et billede af mad, hvor det er gået helt galt i køkkenet. Det kunne da være et humoristisk indspark, som sikkert ville få lige så mange ’likes’,” slutter Tove Færch.

Ikke så overraskende er det især de unge, som deler flest billeder af mad på sociale medier. Blandt de unge er det mere end halvdelen, som lægger madbilleder på fx Facebook, Instagram, Pinterest og Snapchat.


FAKTA

Om undersøgelsen:

Befolkningsundersøgelsen baserer sig på 1.005 webinterviews indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 29. januar til 9. februar 2016. Resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i forhold til køn, alder, uddannelse og region.

  • 35 pct. af kvinderne deler billeder af mad på sociale medier
  • 21 pct. af mændene deler billeder af mad på sociale medier. I Karolines Køkkens måling fra 2015 var det blot 12 pct. af mændene, der delte billeder af mad på sociale medier.
  • 52 pct. af de unge i aldersgruppe 18 til 35 år deler billeder af mad på sociale medier.
  • 20 pct. af kvinderne deler billeder af mad, når de har gjort sig særligt umage med madlavningen. Samme tal deler billeder af mad, når de har anrettet den særligt pænt.
  • 10 pct. af mændene deler billeder af mad, når de har gjort sig særligt umage med madlavningen, mens 9 pct. af mændene deler billeder af mad, når de har anrettet maden særligt pænt.
  • Kun 5 pct. af kvinderne deler billeder af helt almindelig hverdagsmad. Det samme gælder for 4 pct. af mændene.
  • 4 pct. af kvinderne deler billeder, når maden er gået galt. Det samme gælder for 5 pct. af mændene.

_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 12.700 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager

Download Billeder & Videoer