Jordbær

Et godt jordbær skal være fast og ensartet rødt, og bægerblade og stilk skal være grønne og friske. Jordbær har en meget kort holdbarhed. De smager allerbedst straks efter plukning. Selv ved opbevaring i køleskab er holdbarheden for de fleste sorter højst et par dage, da de nemt får mug- og skimmelangreb. De fleste sorter kan fryses.

Jordbær er grønne som umodne, men bliver røde, når de modner. Afhængig af sort kan størrelse og den røde farve variere. Der findes jordbærsorter, som giver hvide bær, de kaldes også ananasjordbær.

Hvor stammer jordbærret fra?

I 1500-tallet begyndte jordbærdyrkningen med udgangspunkt i de vilde bær, som fandtes i naturen. Men først omkring år 1900 kom der for alvor gang i dyrkningen af smagfulde sorter med stort udbytte. I dag dyrkes jordbær i hele Europa og mange andre steder i verden.

Hvad kan man bruge jordbær til i madlavningen?

Spis jordbærrene som friske bær i sæsonen. Smagen er bedst, hvis jordbærrene har stuetemperatur, derfor er det en god idé at tage dem ud af køleskabet en times tid før servering. Jordbær med fløde eller mælk og et drys sukker er den mest enkle måde at servere friske jordbær på. Jordbær anvendes meget i den søde afdeling som desserter og kager - her får du inspiration til kager med jordbær. eller desserter med jordbær.

Men der er også masser af muligheder for at bruge jordbær i salater og hovedretter.

Jordbær er skønne i kompot, saft og smoothies. Eller brug dem som topping på koldskål eller andre syrnede mælkeprodukter. Grønne, umodne jordbær kan syltes og serveres som tilbehør til middagsretter.. Frosne jordbær er bedst til trifli, grød og marmelade, da de bliver bløde ved frysning.

Frosne, importerede bær kan indeholde norovirus, som kan give roskildesyge (diarré). Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen , at man koger jordbærrene, så de bobler i min. 1 minut og afkøler dem, hvis de skal bruges i fx en smoothie.

Er jordbær en frugt, et bær eller en nød?

Botanisk set defineres jordbær som falsk frugt, da det er en såkaldt flerfoldssamfrugt. Den gule frugtbund i jordbærblomsterne svulmer op og danner en saftig rød blomsterbund med mange småfrugter, som er de små prikker (nødder) på overfladen af jordbærret. Og jordbærret er derfor ikke et bær men derimod en samling af nødder.

Der findes mange jordbærsorter, og medmindre man selv dyrker bærrene, kan det være svært at købe en bestemt sort, da bakkerne ikke altid er mærket med sortsnavn. Men se eventuelt på kassen, som jordbærbakkerne står i. Her står navnet som regel. Jordbær kan inddeles i tre grupper efter modningstidspunkt. Nogle almindelige sorter er følgende:

• Tidlige sorter: Honeoye, Zephyr og Dybdal.
• Middeltidlige sorter: Sonata, Polka og Korona
• Sene sorter: Senga Sengana, Elsanta og Malvina.

Der findes også såkaldte remonterende sorter, som blomster og sætter bær flere gange i løbet af en sæson. Her kan nævnes Ostara, der sætter bær fra juni, og indtil frosten sætter ind eller Toscana der har røde blomster og producerer bær hele sommeren.

Jordbærsorter

De jordbærsorter, som vi kender, er krydsninger mellem en eller flere arter fra havejordbærfamilien. Jordbærplanter er flerårige urter med lange udløbere, der ligger oven på jorden og slår rod for at danne nye planter. Jordbærplanterne har hvide blomster på oprette stængler. Frugtbunden i blomsterne svulmer op og danner en såkaldt falsk frugt med mange småfrugter - de små kerner (nødder) på bærrets yderside.

De umodne jordbær er grønne, men bliver smukt røde, når de er modne. De håndplukkes med de grønne bægerblade og et lille stykke af stilken.

Der findes mange forskellige jordbærsorter. Nogle sorter dyrkes mest i private haver, mens andre dyrkes erhvervsmæssigt, hvor der lægges vægt på flotte bær med god holdbarhed og stort udbytte. Afhængig af sorten kan jordbærrene variere i størrelse, fasthed, farve og smag. Desuden er der forskel på sorternes udbytte, modningstidspunkt og resistens mod sygdom.

Det kan være svært at finde en bestemt sort i butikkerne, for bakkerne med friske jordbær er normalt ikke mærket med, hvilken sort der er tale om. Men kig på kassen som jordbærbakkerne står i. Her står navnet som regel.

Sæson

Juni - august. Jordbær har kort holdbarhed, højst 2-3 dage i køleskab, men de kan fryses ned, efter at de er nippet og skyllet.

Næringsindhold

Jordbær har et lavt energiindhold, fordi de består af 90 procent vand. Men de er en god kilde til C-vitamin og B-vitaminet folat. Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet