Oksefilet med honningbagte grøntsager

Oksefilet med honningbagte grøntsager

60+ min
Oksefilet med honningbagte grøntsager er en lækker, velsmagende ret, som er perfekt til festen. Dette er en opskrift, som får mundvandet til at løbe. Prøv den!
https://www.arla.dk/opskrifter/oksefilet-med-honningbagte-gronsager/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 17 min. ved 250° - traditionel ovn.

Honningbagte grøntsager
  • Kom de to slags kartofler og gulerødder i kogende vand tilsat salt og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 2 min. Hæld vandet fra og damp grøntsagerne tørre. Tilsæt smør, honning, salt og peber og vend rundt, så det hele bliver godt blandet. Vend også de halve løg i. Fordel grøntsagerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen.
  • Gnid kødet med salt og peber. Lad smør og olie blive gyldent i en stegegryde. Steg kødet ved jævn varme på 4 sider, 8 -10 min. på hver side alt efter tykkelse. Tag kødet op og lad det hvile tildækket i ca. 10 min.
Rødbedetzatziki
  • Kom rødbeden i en sigte og pres saften af - kassér saften. Rør den revne rødbede med yoghurt, hvidløg, olivenolie og salt. Smag til.
Ved serveringen
  • Fjern snoren og skær oksefileten i skiver. Servér dem sammen med honningbagte grøntsager og rødbedetzatziki. Dryp lidt æbleeddike over grøntsagerne - efter smag.
Energiindhold for hele retten:

11483 kJ / 2745 kcal

Næringsindhold pr. 100g

295 kJ / 71 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 30,5 % 5,3 g
Kulhydrat: 32,5 % 5,7 g
Fedt: 37 % 2,9 g

Ingredienser

Honningbagte grøntsager
½ kg Skrubbede små, faste kartofler med skræl
1 Sød kartoffel i grove stykker (ca. 200 g)
3 Store gulerødder i grove stykker (ca. 225 g)
1 liter Vand
¾ tsk Groft salt
25 g Smør
1 spsk Honning
1 spsk Groft salt
Friskkværnet peber
6 Rødløg i halve (ca. 450 g)
800 g Snøret oksefilet eller okseinderlår
2 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
15 g Smør
1 spsk Olivenolie
Rødbedetzatziki
1 Groftrevet rødbede (ca. 250 g)
2½ dl Græsk yoghurt
2 Små knuste fed hvidløg
2 tsk Olivenolie
¾ tsk Groft salt
Pynt
Hakket bredbladet persille
Tilbehør
1 dl Æbleeddike