Debatindlæg bragt i FINANS 13. februar 2020
Global opvarmning er den allerstørste risiko, verden står overfor. Det sætter den nye Global Risk-rapport fra World Economic Forum to streger under. Og klimaforandring er roden til mange af de andre globale udfordringer. Så det haster med en massiv klimaindsats, og det er helt nødvendigt, at vi får alle med.
Danmark er med sin 2030-ambition om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. blandt de lande, der går forrest. Og det er givet, at det kommende årti bliver helt afgørende i kampen for at holde global opvarmning nede på 1,5 grader. 2020erne skal, som FN’s generalsekretær siger med henvisning til alle 17 Verdensmål, være Handlingens Årti. Det bliver ikke let. For klimaudfordringen er svær og meget kompleks, og der findes ikke noget columbusæg. Problemerne, der skal løses, og forudsætningerne for at gøre det, er vidt forskellige afhængigt af branche og virksomhedens størrelse.
Opgavens kolossale omfang tager dog ikke modet fra danske virksomheder. Klimaengagementet er stort. Det bekræfter en ny undersøgelse blandt 1.070 virksomheder, som Global Compact Network DK og Arla netop har fået gennemført i forbindelse med konferencen ”Vejen mod nul” om virksomheders klimaindsats, der fandt sted på Christiansborg den 29.januar. 62 pct. af virksomhederne arbejder allerede på at mindske deres klimaudledning. Heraf er der hele 70 pct., som angiver, at indsatsen er drevet af klimahensyn og ønsket om at bidrage til en bedre verden. Men der er også 30 pct., der endnu ikke er kommet i gang med en klimaindsats. Det er navnlig de små og mellemstore virksomheder (SMVerne). Og kun 13 pct. af samtlige virksomheder har fastsat konkrete reduktionsmål. Endnu færre måler på deres faktiske klimaaftryk.
Barrierer og udfordringer
De klimaaktive virksomheder angiver dyre investeringer og manglende efterspørgsel som nogle af største barrierer for at skrue yderligere op for indsatsen. Efterspørgsel er også en stor barriere blandt de virksomheder, som fortsat ikke har taget nogen klimarettede initiativer. Samtidig har et stort antal af disse virksomheder svært ved at se fordele for hverken klimaet eller forretningen ved at gøre en aktiv klimaindsats. Så hvordan får vi styr på målene, overvundet barriererne og involveret alle virksomheder, også de mindre, i klimaindsatsen - og optimeret den indsats, der finder sted? I det følgende gennemgår vi nogle af de kritiske succesfaktorer.
Helt grundlæggende skal vi være enige om, hvad vi måler, og hvordan vi måler. Det nytter ikke noget, at udledning og klimamål opgøres på baggrund af forskellige standarder. Og de såkaldte Science Based Targets - videnskabsbaserede CO2-reduktionsmål i overensstemmelse med Parisaftalen - er i dag det bedste bud på en fælles standard for store virksomheder. Det var én af hovedkonklusionerne på klimakonferencen på Christiansborg sidst i januar, hvor Arla og Global Compact Network DK havde samlet politikere, NGOere, virksomheder, organisationer og eksperter. De mange tusinder mindre og mellemstore virksomheder har dog brug for en enklere model – en ”Science Based Targets Light”. Den er UN Global Compact ved at udvikle.
Det skal være overskueligt at involvere sig i klimaudfordringen
I det hele taget skal det gøres så enkelt som muligt for alle virksomheder, uanset størrelse, at involvere sig aktivt i klimaudfordringen. Her har de store virksomheder og organisationerne en vigtig rolle at spille. De skal være med til at lette vejen for SMVerne til ny viden og værktøjer, som hurtigt kan omsættes til klimahandling. Arlas Klimatjek® er et eksempel på et sådant værktøj. Det er udviklet til de 9.900 Arla-landmænd, så man på den enkelte gård kan måle udledningen, kortlægge muligheder for klimaoptimering og handle på dem. Og landmændene, der får gennemført et klimatjek, får i 2020 udbetalt et klimatjektillæg.
For der skal selvfølgelig også være et økonomisk incitament og efterspørgsel efter de klimavenlige produkter og ydelser. De offentlige indkøbere kan spille en afgørende rolle for denne udvikling ved at skrue markant op for deres grønne indkøb. Og som forbrugere skal vi alle være indstillet på at betale en merpris for klimavenlige produkter og løsninger. For klimaomstillingen kommer til at koste rigtigt mange penge, og dén regning kan virksomheder selvsagt ikke betale alene, hvis forretningsmodellen skal være holdbar, og de skal overleve.
Virksomheder er afhlngige af politisk stabilitet
Virksomheder er også afhængige af politisk stabilitet, som øger appetitten på at foretage store investeringer og bidrager til at accelerere vejen mod klimaneutralitet. Der er brug for brede og langsigtede politiske forlig om klimaplaner og rammevilkår, som tager højde for brancher og virksomheders forskellige forudsætninger og opgaver i relation til at mindske klimapåvirkningen.
Og alt er nødt til at hvile på partnerskaber på kryds og tværs i vores samfund. Stærke partnerskaber er den uundværlige, røde tråd igennem alt det, der skal til for at komme i mål med 70 pct.-målet og nå hele vejen til nettonul-udledning inden for tidsfristen. Klimapartnerskaberne, som inspirerer resten af verden, illustrerer, hvad det handler om. Nemlig en koordineret indsats og samspil, så vi kan opnå resultater, der ellers ville være uden for rækkevidde. Med andre ord skal bl.a. politikere og virksomheder spille hinanden gode. Lykkes det, er det ikke alene klimapotentialet, der er stort. Beregninger viser, at der globalt er udsigt til en US$ 26 trillioner-gevinst, hvis verden formår at tøjle den global opvarmning. Det er en kæmpe mulighed for Danmark og tusinder af danske virksomheder.
