Folva kartoffel

Folva kartoffel

Folva er en allround kartoffel, som kan bruges i stort set alle kartoffelretter og som kogte kartofler til middagsmaden. Det er også en god sort til nye kartofler. De dyrkes primært i Vildmosen i Nordjylland, så køber man Vildmosekartofler, er det sandsynligvis Folva

Udseende

Folva kartofler er runde eller ovale kartofler. Skrællen er ensartet og lysebrun. Indeni er kødet gult.

Smag

Folva har en fast konsistens efter kogning. Smagen er fin nøddeagtig.

Oprindelse

Folva er en dansk sort.

Anvendelse

Små Folva kartofler er gode til kogning, mens de store knolde egner sig til mos og bagekartofler. Kogte kartofler kan serveres varme til middagsmaden eller kolde, hvor de skæres i skiver, fx til en kartoffelmad eller til kartoffelsalat.
Andre opskrifter med kartofler er flødegratinerede kartofler, brasede, knuste og grillede kartofler.
Kartofler kan bruges i sammenkogte retter fx svensk pølseret eller som fyld på pizza.

Opbevaring

Kartofler skal opbevares mørkt og køligt. Hvis de bliver udsat for sollys, bliver de grønne og kan have et højt indhold af solanin og chaconin, som er giftstoffer. Kartofler med grønne pletter skal derfor kasseres.

Sæson

Juli - februar.

Næringsindhold

Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet. Da der ikke findes specifikke data for Folva, har vi valgt rå kartoffel, uspecificeret.

Kilder

Danespo

Danske kartofler