Hvordan laver man mælk?

Hvordan laver man mælk?

Mælk er en naturlig råvare, og at producere mælk kræver kun nogle få processer fra koen malkes til kartonen står i køledisken.

Produktionen af mælk er relativ enkel, og kan beskrives med få procestrin: Koen malkes, mælken bliver transporteret til mejeriet, mælken behandles og tappes på mejeriet, hvorefter den køres ud til butikkerne.

De fleste køer går i løsdriftsstalde, hvor de bevæger sig frit rundt til bl.a. foder, vand og malkning. En ko producerer i gennemsnit 25 liter mælk om dagen – nogle højtydende køer giver over 40 liter mælk om dagen. Specielt dygtigt avlsarbejde og forskning i køernes fodersammensætning har været med til at øge køernes mælkeproduktion. Nogle køer bliver malket af robotter og har fleksible malketider, og malkes efter ”eget valg” flere gange i døgnet, mens andre køer bliver malket 2 – 3 gange i døgnet, ved hjælp af manuelt betjente malkeanlæg.

Når koen er blevet malket bliver mælken allerede hos landmanden kølet ned til ca. 5 grader, og hentet af Arlas tankbiler - hver eller hver anden dag - og leveret til mejeriet.

Efter kvalitetskontrol på mejeriet bliver mælken ledt gennem en centrifuge, hvor den renses for eventuelle urenheder, og i centrifugen deles mælken også op i en skummetmælksdel og en flødedel. Herefter blander mejeristerne fløde i skummetmælken til de opnår det ønskede fedtindhold f.eks. 0,4% i minimælk og 3,5% i sødmælk – det kaldes i fagsprog for en standardisering.

Efter standardisering er det muligt at homogenisere mælkens fedtkugler. Det gøres ved at fedtkuglerne via et højt tryk findeles i mindre fedtkugler, som herved forbliver jævnt fordelt i mælken. Herved opnås et meget ensartet produkt uden dannelse af et flødelag i mælken. Skummetmælk, der ikke indeholder fedt bliver naturligvis ikke homogeniseret, ligesom nogle af de økologiske mælkevarianter heller ikke homogeniseres. Fedtholdige mælkeprodukter, der ikke er homogeniseret skal omrystes før brug.

Det sidste procestrin før tapning er varmebehandling(pasteurisering), hvor mælken får en hurtig opvarmning til 72 grader i 15 sekunder og herefter en nedkøling til ca. 4 grader. Varmebehandlingen er et lovkrav, der sikrer at alle uønskede bakterier dræbes, samtidig med at mælkens holdbarhed øges.

Efter denne proces er mælken klar til at blive tappet i kartonner og kørt ud til butikkerne.

Læs mere om mælk hos mejeriforeningen