Brunkagedej

Tip til den smuldrende brunkagedej

Brunkagedej kan være drilagtig og smuldre, hvis der er for lidt væske i dejen. Dejen kan reddes, hvis der æltes lidt vand i. Del dejen i mindre portioner og ælt en smule vand i dejen – indtil den har den ønskede konsistens.

Bedst friskbagte

Brunkager smager bedst, når de stadig er lune og friskbagte. Du kan med fordel lave en stor portion brunkagedej, rulle dejen til stænger og fryse dem ned (pakket godt ind i fx film og en plasticpose egnet til madvarer).

Når du har lyst til brunkager, tager du den frosne brunkagedej op af fryseren, varmer ovnen op til 175° (traditionel ovn), skærer brunkagestængerne i tynde skiver og bager kagerne til de er gyldne. Bager du ikke hele portionen, kan du med fordel fryse den resterende brunkagedej ned.

Prøv brunkager med Danablu

Prøv noget nyt og server blåskimmelost til brunkager - sødmen og krydderierne fra kagerne er rigtig gode med den stærke ost. Vores naboer i Sverige spiser pebberkager med Danablu - og ikke kun til jul.

Læs også: Småkager og bagning