Den første store omvæltning i din babys liv er lige rundt om hjørnet: Men hvad bør du servere for din baby og hvornår?

Det er lidt af en milepæl, når din baby går fra udelukkende at leve af mælk, eller mælkeerstatning, til også at spise skemad. Du vil formentlig møde mange holdninger til, hvad du skal servere og hvornår, men her får du de generelle anbefalinger og gode råd fra babybite.dk.

Den generelle anbefaling lyder på, at din baby bliver ammet, eller får mælkeerstatning, helt frem til, barnet er seks måneder gammelt. Ofte vil barnet dog blive interesseret i den mad, andre spiser noget før, og du kan sagtens begynde at introducere din baby til “rigtig” mad fra fire-måneders alderen. Det vigtige er, at det ikke er dit projekt, men babyens interesse, der sætter udviklingen i gang. Begynder den lille at række ud efter mad, eller begynder babyen at savle og smaske meget, er det signaler om, at din baby er klar til at prøve noget nyt. Det samme gælder, hvis din baby åbner munden, når andre spiser. Det tager tid for babyens fordøjelsessystem at vende sig til skemad. I begyndelsen handler skemaden kun om at babyen prøver det nye af og oplever nye smage. Det er fortsat mælken, eller mælkeertstatningen, der er hovedmåltidet og skal mætte barnet på dette tidlige tidspunkt. Barnet skal vendes til skemaden gradvist, så du skal ikke gå meget op i, hvor meget babyen skal spise. Tænk mere på den første mad som en oplevelse.

Start med tynd grød

Generelt anbefales det at begynde med tynd grøntsagsmos og grød. Tænk i retning af en cremet suppe, som barnet nemt kan suge ind i munden fra en ske.

Grød:

  • Du behøver ikke undgå gluten, men sørg for at variere kosten og optrappe mængden af gluten langsomt.
  • Hirsegrød, majsgrød, quinoagrød og boghvedegrød er alle milde typer grød, som ikke indeholder gluten.
  • Du finder gluten i eksempelvis havregrød, øllebrød og speltgrød. Sørg for at blende havregrøden til at begynde med, så der ikke er klumper i.

Grøntsagsmos

    • Kartofler er milde i smagen og gode at lave mos af og derfor et godt sted at starte.
    • Brug gerne andre rodfrugter og grøntsager sammen med kartoflerne. Blomkål, squash, gulerødder, ærter og broccoli er gode at blende sammen med kartoflerne.
    • Undgå meget nitratholdige grøntsager som spinat, selleri, rødbede og fennikel før efter den lille har rundet seks måneder.
    • Du behøver ikke blende det hele sammen. Kartoffelmos, med gulerodsmos ved siden af, giver en større sanseoplevelse for den lille.
    • Husk at tilsætte fedstof, som olivenolie eller smør, til maden uanset om du serverer grød eller grøntsagsmos.

Større variation fra seks måneder

      Hvis du har introduceret din baby til skemad før seks måneders alderen, kan du nu begynde at tilføje flere typer råvare. Navnligt proteinholdige madvarer gør sit indtog efter det første halve år, men også rugbrød uden kerner kan komme i spil. Begynder du først tilvendingen til skemad ved seksmåneders alderen, anbefales det, at du holder dig til tynd grød og mos den første måneds tid.

Fortsæt med mos og grød

      Grød og mos vil over en periode overtage mere og mere af din babys måltid. Din baby kan sagtens tåle en tykkere konsistens og du kan sågar servere mosen med klumper i. Du kan bruge alle slags grøntsager, men pas stadig på med de nitratholdige madvarer. Kog stadig grøntsagerne. Når man steger dannes nogle stoffer, som ikke er gode for den lilles mave.

I gang med proteinerne

      Efter de første seks måneder kan du begynde at introducere fisk, æg, kød og bælgfrugter til menuen. Det er vigtigt, at det sker i små mængder og tommelfingerreglen hedder en teskefuld pr. portion. Al kød skal selvfølgelig tilberedes og helst koges eller bages i ovn. Begynd med kød som har en mild smag og som er nemt at fordøje som eksempelvis kylling og fisk. Begynd med lys fisk og pas på med rovfiskene (laks, gedde, makrel, sværdfisk), som har et højt indhold af kviksølv. Bælgfrugter som bønner, linser og kikærter har et højt indhold af protein, hvorfor det anbefales, disse råvarer kun serveres i små mængder.

Frugt og brød

      Du kan begynde at udvide barnets horisont med rugbrød, som du skærer ud i stænger, den lille kan gumle på. Husk, der ikke må være kerner i rugbrødet. Også frugter kan komme på menuen nu, og der er mange forskellige farver, former og teksturer for barnet at opdage her. Frugterne behøver ikke at være tilberedte, bortset fra frosne bær, som kræver en kogetid på op til tre minutter for at sikre eventuelle bakterier er nedbrudte. Husk, at du skal holde ekstra øje med din baby, når den spiser brødstænger og frugter for det tilfælde, at den får gnavet eller knækket en for stor bid af.

Efter syv måneder

      I takt med at dit barn vænner sig til nye smage og teksturer, kan du udfordre den lille mere og mere. Det er fortsat rigtig godt med grød og mos, men nu skal konsistensen helst være mere grov i det, og du kan også i højere grad kombinere flere ingredienser. Kerner er dog stadig lidt uden for rækkevidde, fordi barnets mave stadig har svært ved at fordøje dem. På dette tidspunkt går frekvensen op således, at barnet får mos eller grød op til fem gange dagligt.

Leg med madstykker

    Fra syvende måned kan du for alvor begynde at give din baby madstykker at smage og gumle på. Du skal selvfølgelig være til stede og være opmærksom på, at barnet ikke får for store stykker ind i munden, men det er rigtig godt for barnet at sidde med madstykker. Det er i denne periode, hvor der rigtig kommer gang i fingrene og nysgerrigheden. Din baby vil røre, pille og mærke ved maden, og det er en god idé at give babyen mulighed for det. Maden skal helst sanses med hele sanseapparatet. Det virker stimulerende og motiverer til at smage på maden. Du kan med fordel lade den lille sidde ved, eller på, køkkenbordet, mens du laver maden. På den måde føler barnet, det er med, og samtidig kan babyen eksempelvis få en agurkestang at smage på. Det giver en god helhedsoplevelse for barnet og fungerer som en overgang til selve måltidet.