Flødekonsistens

Fløde kan have mange former for konsistens. Jo højere fedtindhold, jo tykkere er den.

Fløde fås i mange variationer. Fra den tynde madlavningsfløde til den federe  piskefløde og den helt tætte Fløde 50%, der nærmest skal trykkes ud af flasken.  

Konsistensen afhænger af fedtindholdet, og det bestemmes i produktionen af fløden.  

Sådan styres konsistensen 

Når mejeriet laver fløde, bliver den friske, rå mælk sendt i en centrifuge. Ved at blive slynget hurtigt rundt, bliver mælken automatisk delt i fløde og skummetmælk. Fløden samler sig i midten af centrifugen, mens skummetmælken bliver slynget ud mod centrifugens vægge. Der tappes løbende, og på den måde skiller mejeriet mælk og fløde ad.  

Herefter standardiseres fløden ved igen at tilsætte den til skummetmælken indtil den ønskede fedtprocent er opnået. Derved styrer mejeriet også flødens konsistens.  

Cremet konsistens i din mad 

Hvis du vælger en af de federe fløder, kan du også ændre din mads konsistens. Fløde er nemlig tykkere end mælk, og den cremede konsistens giver en blødhed og fedme i maden, der gør, at madsmagen bliver længere i munden, forklarer Tove Færch. Hun er leder af Karolines Køkken gennem en årrække og optræder ofte i medierne, hvor hun deler ud af sin viden og giver gode råd om madlavning.  

Konsistensen i fløden har en blødhed og fedme, der gør, at smagen træder tydeligere fremMælkefedtet og konsistensen er med til at løfte smagen,” siger Tove Færch.  

Flødeskum 

Fløde kan ikke kun bruges i sin flydende form. Hvis du pisker piskefløde, får du et skum, der er luftigt og har en cremet konsistens. Det har samme smagsegenskab som den flydende fløde, men kan derudover noget andet.  

”Flødeskum kan være med til at give kontraster i maden, og det kan vi mennesker godt lide. Koldt og varmt, sprødt og blødt, skarpt og cremet, surt og sødt. Flødeskum virker for eksempel godt, når det cremede skum bruges på noget sprødt. Eller når det kolde skum hældes oven på varm og flydende chokolade eller en god, klassisk gang øllebrød,” siger Tove Færch.  

Flødefacts  

  • Når mejeriet laver fløde, giver 20 liter mælk omkring 2 liter piskefløde.  

Flødetyper