Flødesmag

Fløde smager i sig selv ikke af så meget, men får til gengæld andre smage til at træde tydeligere frem. Blandt andet derfor passer fløde så godt til alt fra jordbær til grøntsager og kød.

Smagen af fløde er ikke baggrunden for den store udbredelse, fløde har opnået gennem de sidste 100 år. For fløden smager i sig selv ikke af meget.   
”Den smager vel nærmest af koncentreret mælk,” siger Tove Færch. Hun er leder af Karolines Køkken gennem mange år og optræder ofte i medierne, hvor hun deler ud af sin viden og giver gode råd om madlavning.  

Selvom fløde ikke smager af meget, har fløde til gengæld en række egenskaber, som får andre smage til at træde frem. En af dem er, at fedtet i fløden får smagen til at blive længere i munden. Derfor virker det som om, at maden smager af mere.  

”Hvis du spiser en skål jordbær med fløde, vil det derfor virke som om, at jordbærrene smager af mere, end hvis du havde spist dem med skummetmælk,” siger Tove Færch.   

Forskellige smage i forskellig fløde 

Af samme grund er der også forskel på, hvordan fløden smager, alt efter hvilken flødetype du bruger. Tager du en madlavningsfløde med 8 procent fedt, giver det en anden smag end en piskefløde med 38 procent.  

”Fløden på 8 procent smager ikke af lige så meget som den på 18 procent eller 38 procent. Jo mere fedt, jo mere påvirker fløden den ret, du bruger den i,” siger Tove Færch.   

Ifølge hende er fløde ren nydelse og forkælelse, fordi det tilfredsstiller vores sanser.  

”Fløde er, ligesom modermælken, naturlig. Mennesker kan godt lide den fede og søde smag,” siger Tove Færch.  

Når fløden samtidig indkapsler andre smage, er den ifølge Tove Færch med til at øge nydelsen af måltidet. 

”Hvis du ikke bliver tilfredsstillet af dit måltid og får vækket alle sanser, så varer det ikke længe, inden du bliver sulten igen. Fløden understøtter rettens egen smag i alt fra jordbær og kager til kød og grøntsager, og det er med til at gøre måltidet mere fuldendt,” mener Tove Færch.  

Flødeskum 

Fløde nydes ikke kun sin flydende form. Når du pisker piskefløde, får du et skum, der er luftigt og har en cremet konsistens. Det har samme smagsegenskab som den flydende fløde, men kan derudover noget andet.  

”Flødeskum kan være med til at give kontraster i maden, og det kan vi mennesker godt lide. Koldt og varmt, sprødt og blødt, skarpt og cremet, surt og sødt. Flødeskum virker ofte godt, når det cremede skum bruges på noget sprødt. Eller når det kolde skum for eksempel hældes oven på varm og flydende chokolade eller på en god, gammeldags øllebrød,” siger Tove Færch.  

Flødefacts  

  • Når mejeriet laver fløde, giver 20 liter mælk omkring 2 liter piskefløde.  

  • Fløde ændrer smag og farve afhængigt af, hvad koen spiser 

  • Når køerne kommer på græs om sommeren, skal du bruge længere tid på at piske fløden for at få skum.  

  • Fedtprocenten skal være over 30, for at fløden kan piskes til skum. 

  • Du kan fryse fløde ned, men så kan den ikke piskes til skum efterfølgende. 

  • Piskerne skal kun halvt ned i fløden, når du pisker, så de kan trække luft ned.

Flødetyper