Hvad er flødefraiche?

Flødefraiche er en let syrnet fløde og et nyt produkt. Det kan bruges både i varm mad og som tilbehør til desserter.

Danskerne bruger hvert år store mængder af både fløde og cremefraiche. Nu findes der en kombination af de to, som bliver kaldt flødefraiche.

Produktet har en cremet konsistens, en fyldig flødesmag og et let syrligt anslag.

Tanken bag flødefraiche er, at du har både kvaliteterne fra fløde og cremefraiche i ét produkt, og dermed er godt dækket ind til mange retter. Flødefraiche kan nemlig godt piskes og koges. Derfor kan det både bruges i varme og kolde retter. Flødefraiche anbefales til supper, saucer, gryderetter, lagkager, fromager, frugtsalat og meget andet.

Flødefraiche 30 procent

Let syrnet fløde som er helt naturlig. Indeholder piskefløde med en fedtprocent på 30, og er syrnet med en mælkesyrekultur.

Er tykkere end almindelig piskefløde. Bør omrystes let før brug.

Har flødens cremede egenskaber og cremefraichens syrlighed.

Kan erstatte piskefløde og cremefraiche i både varme og kolde retter.

Kan bruges i saucer, supper, gryderetter, dressinger og som tilbehør til desserter og kager.

Er varmestabil og tåler kogning i længere tid ligesom piskefløde.

Kan piskes til et let skum. Dog ikke helt så luftigt som flødeskum. Jo koldere produktet er, des lettere er det at piske et stabilt skum.

Læs også: Hvad er piskefløde?

 

Flødetyper