Hvad er madlavningsfløde?

Madlavningsfløde er en flødetype, der bruges til at tilføre maden en cremet konsistens og en afrundet smag. Den indeholder mindre mælkefedt end piskefløde, og er samtidig tilsat lidt hvedemel.

Hvis du har brug for et mere fedtfattigt alternativ til piskefløde, kan du bruge madlavningsfløde. Med et typisk fedtindhold på 18 eller 8 procent er det mindre end halvt så fedt som piskefløde. Madlavningsfløde består kun af mager frisk fløde tilsat en anelse hvedemel. Ved at bruge madlavningsfløde får du dermed den gode smag, men sparer på fedtet.

Hvad er forskellen?

Forskellen mellem kaffefløde, piskefløde og madlavningsfløde er primært indholdet af mælkefedt. Når mælken ankommer til mejeriet, sies fløden fra i en centrifuge. Herefter standardiseres fløden ved igen at tilsætte den til skummetmælken indtil den ønskede fedtprocent er opnået. For madlavningsfløde altså 18 eller 8 procent.

Læs også: Hvordan laver man fløde?

Tilsættes til sidst

På grund af det lavere fedtindhold i madlavningsfløde, er der tilsat lidt hvedemel. Derfor skal den også rystes før brug. Hvedemelet er tilsat for at stabilisere, så retten ikke skiller ved opvarmning. Det betyder også, at madlavningsfløde ikke kan tåle at koge eller at være i ovnen i længere tid. Tilføj derfor madlavningsfløde til din ret til sidst. Madlavningsfløde kan ikke piskes til flødeskum.

Om madlavningsfløde 18% og madlavningsfløde 8%

Der findes to typer madlavningsfløde. Den ene indeholder 18 procent fedt, den anden 8 procent fedt. Begge har fået tilsat lidt hvedemel.

Hvedemelet gør at fløden på trods af sit lave fedtindhold (i forhold til piskefløde) kan benyttes i madlavning. Melet er tilsat for at stabilisere, så retten ikke skiller.

Madlavningsfløde kan ikke piskes til flødeskum.

Husk at ryste din madlavningsfløde, før du bruger den, så melet fordeles.

Madlavningsfløde er velegnet til supper, saucer og gryderetter, hvor den tilfører en cremet konsistens, en let flødeagtig smag og afrunder retten.

Madlavningsfløde kan kun tåle at koge i kortere tid. Derfor skal den tilsættes til sidst.

Læs også: Hvad er piskefløde?

Flødetyper