Hvorfor er madspild et problem?

1/3 af alle de fødevarer, der bliver produceret på verdensplan, bliver smidt ud uden at blive spist. Det er et stort problem, og derfor skal vi alle, både virksomheder og forbrugere, forsøge at undgå madspild. Læs mere her.

Mad, der bliver produceret, men ikke bliver spist, påvirker klimaet og miljøet negativt uden at føre noget som helst godt med sig. Derfor ligger madspild mange danskere på sinde. Faktisk viser en undersøgelse fra Karolines Køkken, at hele 9 ud af 10 danskere gerne vil mindske madspild.

Det er en agenda, som Arla til fulde deler. Der er ikke noget mere demotiverende end at producere mad, som ikke bliver spist, og derfor har vi sat en målsætning om, at reducere madspild i produktionsleddet med 50% inden 2030. Vi optimerer i hele vores forsyningskæde, i produktionen og i vores leverancer til detailhandlen og foodservice, så mindst muligt går til spilde.

Samtidigt har vi sat en række initiativer i gang, som gør det nemmere for forbrugerne at undgå at smide fødevarer ud. I dag sker 89 procent af madspildet i Danmark i husholdningerne.

Al madspild registreres

Selvfølgelig er det svært at undgå madspild, både derhjemme, men også hos os som fødevarevirksomhed. Der kan ske fejl med overproduktion og fejlbestillinger, så der produceres mere end det reelle forbrug ude i butikkerne. Og der kan ske fejl med emballager, som bliver forbyttet, så produkterne ikke kan sælges.

Hver eneste gang, vi hos Arla smider mad ud fra produktionsleddet, bliver det registreret. Det gør vi for at forsøge at forhindre, at det sker igen. En medarbejder har titlen af ’Waste Champion’ og gennemgår alle registreringer af spild. Samtidig udarbejdes der en rapport om det.

En af de nye metoder Arla bruger for at bekæmpe madspild, er at bruge kunstig intelligens til at forudse behovet for et bestemt produkt. En computer udregner meget præcise behovsanalyser ud fra en masse input. Når solen skinner er det til at forudse, at mange vil have Koldskål, men hvor meget? Programmet bliver hele tiden bedre, så vi kan producere mere præcist det, butikkerne efterspørger.

Der er også månedlige madspilds-møder, hvorpå det evalueres, om det går hurtigt nok med at få nedbragt spildet. Samtidig ser man på nye idéer og muligheder for nye tiltag.

Et af de nye initiativer er såkaldte ’waste talks’, hvor medarbejdere samles på tværs af afdelinger for bedst muligt at bruge hinandens erfaringer og best practices. På den måde kan vi optimere kampen for at forhindre madspild.

Samarbejde med Fødevarebanken

Når det ikke er muligt at sælge vores fødevarer, for eksempel fordi vi ved en fejl har produceret for meget, forsøger vi at behandle maden som en ressource, der kan genanvendes eller genbruges i stedet for bare at smide den ud.

Derfor har vi samarbejdet med Fødevarebanken siden 2012, og sikret socialt udsatte danskere tonsvis af gode mejeriprodukter, som ellers kunne være gået til spilde.

Madspildsproblemet er en massiv udfordring, som vi hos Arla hele tiden arbejder på at gøre mindre, men vi kan ikke løse det alene.

Danmark mod madspild

Arla er på den baggrund gået sammen i et partnerskab med en række virksomheder under overskriften »Danmark mod madspild«. Miljø-og Fødevareministeriet har tilsluttet sig initiativet, ligesom interesseorganisationerne Stop Spild af Mad og Fødevarebanken er involveret.

Initiativet har sit afsæt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor det globale madspild pr. indbygger skal halveres inden 2030. Og der er også plads til forbedringer i Danmark, hvor vi hvert år smider mere end 700.000 tons fødevarer væk. Ved at reducere dette tal vil Danmark kunne forbedre klimaindsatsen gennem en mindre udledning af CO2, sikre bedre udnyttelse af jordens ressourcer og samtidig bidrage positivt til den danske økonomi.

De første skridt består i al sin enkelthed i, at alle deltagere hver især forpligter sig til at måle og offentliggøre fremskridtet i forhold til madspild en gang om året. Målt efter den samme standard og med det erklærede mål at nedbringe sit eget madspild med 50 procent inden 2030.

Læs mere om initiativet 

Derhjemme kan vi også blive bedre

Hos Arla forsøger vi også at gøre det nemmere for den enkelte dansker at mindske sit madspild. Derfor har vi taget en række initiativer, der skal hjælpe til at undgå, at gode fødevarer bliver smidt ud. Et af de initiativer er ændring på datomærkningen på en række emballager, startende med 92 millioner kartoner med Danmarks mest solgte mælk Arla 24. Tidligere stod der ”Bedst før” efterfulgt af en udløbsdato på toppen af kartonen. Men nu er formuleringen blevet ændret til ”Ofte god efter”. Målet med ændringen af datomærkningen er at give danskernes sunde fornuft større indflydelse. ”Ofte god efter” opfordrer forbrugeren til at stole på sin egen dømmekraft ved at bruge sanser og sund fornuft til at vurdere mælkens holdbarhed.

Læs mere

Tøm Køleskabet

Et andet initiativ er, at Arla på sin hjemmeside og i Karolines Køkken App’en inspirerer og informerer om at få bedre indkøbsvaner og oplyser om, hvordan overskydende fødevarer, ikke kun mejeriprodukter, kan bruges mest effektivt. For eksempel via funktionen Tøm Køleskabet, hvor du kan indtaste de madvarer, du har i køleskabet, og så få idéer til madretter, der laves ud af dine rester.

Prøv funktionen her

Sådan mindsker du selv madspild

Hver anden dansker smider mad ud mindst én gang om ugen viser en undersøgelse fra Karolines Køkken. Oftest brød, grønt og mejerivarer. Men med et par simple råd kan du mindske dit madspild markant.

De danske husholdninger står for 89 procent af det samlede madspild i Danmark, og vi smider i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden, som kunne være spist. Det er omkring 20 procent af familiens indkøb og koster omkring 16 milliarder kroner om året.

På Stop Spild af Mads hjemmeside kan du finde en masse gode råd til dig som forbruger, der gør det lidt lettere at begrænse madspildet i hverdagen. Læs mere: www.stopspildafmad.dk

Tove Færch fra Karolines Køkken har også en række forslag til at mindske madspildet i husholdningerne.

Tove Færchs syv madspildsråd til husholdninger:

  1. Planlæg hvad du skal spise de næste tre-fire dage. Så kan du for eksempel købe et blomkålshoved, som du kan lave salat af den ene dag og suppe af den næste. Tænk eventuelt også et måltid ind, der kan bruges i en madpakke.
  2. Brug hele paletten af grøntsager i køleskabet og put det i en blender. Uanset om det er hele, friske, trætte, snittede, kogte eller stuvede grønsager, kan du koge det op, og så har du mindst en forretssuppe.
  3. Biksemad behøver ikke altid at være med oksekød og brasede kartofler. Tænk det også uden kød med et spejlæg ovenpå.
  4. Lav omelet eller æggekage af alt, hvad du har af rester. Også gerne tilberedte ingredienser som stuvede svampe, kogte ris eller speltkerner. Hvis du har oste-rester, så put også gerne det i.
  5. Har du trætte grøntsager, som er begyndt at få pletter, så skræl dem og kom dem i en beholder med tætsluttende låg. Så forlænger du levetiden.
  6. Hvis du har osterester, kan du smide dem i fryseren. Så kan du rive den frosne ost og bruge på gratineringer, omelet, toast.
  7. Hak og svits grøntsager og brug dem i lasagne eller i en pilaf kogt i bouillon og rundet af med lidt fløde og ost. Du kan også hakke grøntsager helt fint og røre dem op med havregryn og æg og til ’frikadeller’.

Fakta

  • Arla har en overordnet målsætning om at halvere spild af mad i Danmark frem mod 2030. Det sker i et partnerskab med en række virksomheder under overskriften »Danmark mod madspild«
  • Mindre madspild har været en del af Arlas miljø- og klimastrategi siden 2011
  • Arla har samarbejdet med Fødevarebanken siden 2012 og samarbejder i dag også med de internationale fødevarebanker gennem European Federation of Foodbanks, der donerer overskudsvarer
  • Gennem Karolines Køkken hjælper Arla forbrugeren med at mindske spild via funktionen Tøm Køleskabet, der sikrer, at alle ingredienser bliver brugt
  • Arla har tilsluttet sig FN’s Sustainable Development Goals’ målsætning 12.3, der forpligter Arla til at rapportere indsatsen imod madspild.

Se en oversigt over alle vores initiativer her (engelsk)

Læs hele vores klimaambition her (engelsk)

<< Tilbage til oversigten