Kaffe uden mælk er som bøf uden bearnaise!

Hvad gør man, når man elsker mælk men gerne vil undgå laktose. Tja, før måtte jeg undvære eller bruge mandelmælk, for kaffe uden mælk er som bøf uden bearnaise!

Jeg er en kaffesøster. En bernaise elsker. Og en ’sucker’ for flødeskum og flødesaucer. Jeg har længe forsøgt at undgå det, fordi jeg har det bedre uden. Derfor prøver jeg nu at finde mælkeprodukter uden laktose. Det er vigtigt, at en travl hverdag fungerer, også når mælk, fløde og smør ligesom indgår i rigtig mange sammenhænge. Jeg har ikke tal på, hvor tit, jeg har ærgret mig til selskaber og møder, fordi der ikke var andet end almindelig mælk. Og en ordentlig spand ’cafe latte’ kunne ødelægge en hel dag for mig.

Mit velvære og mit kulinariske liv har derfor taget en ny drejning efter, jeg har opdaget hvor mange mælkeprodukter, man kan få uden laktose. Først kom mælken (og laktosefri mælk står FAST på hylden i mit køleskab). Så opdagede jeg smør, fløde, creme fraiche og nu også yogurt med forskellige smags varianter i den laktosefri udgave.

Og jeg ved godt, det lyder reklameagtigt overdrevet og fjollet: Men ærligt, jeg er så glad over, at der igen kan komme yogurt på morgenbordet, og jeg kan få hjemmelavet bearnaisesauce til et lækkert stykke kød. Og mælk i min latte. Altså når det er lavet på laktosefri produkter. Og så får jeg alt det gode, mælken indeholder bare UDEN laktose.

Faktisk er det blevet sådan, at alle på min matrikel får de laktosefri varianter. Fastboende og gæster. Og jeg har sågar overtalt min mor til at gå all in på det laktosefri! Det smager nemlig som alt andet, og det opfører sig som alle andre mælkeprodukter, når man bruger dem.  Det er lidt dyrere – til gengæld har det længere holdbarhed, hvilket passer ret godt i en single-økonomi som min.

Det vigtigste er dog, at jeg har fået et VALG.

Og for mig er det at vælge laktosefrit lig med velvære og det at gøre noget godt for mig selv. Simpelthen fordi jeg har det bedre. Mange af os går rundt i årevis uden at findemløsningen. Så jeg er glad for, at jeg prøvede nye veje.

Nogle gør det, fordi er er laktoseintolerante. Andre fordi det som for mig gør noget godt, andre igen fordi de gerne vil prøve noget nyt eller ønsker at vælge laktosen fra.

For nylig bagte jeg en kage, jeg ikke har bagt i årevis: ’’Mormors kage, som er en lidt af en kaloriebombe bagt på smør og serveret med flødeskum eller cremefraiche til. Det er en af de ting, jeg er gået udenom, simpelthen for at undgå ubehag. Jeg havde inviteret min mor og mine 2 mostre og onkel til kaffe den dag – og INGEN af dem opdagede, at jeg havde bagt kagen på laktosefrie mælkeprodukter.

Jeg vil ikke udgive mig som laktosefri-ekspert, så hvis du vil vide mere om laktose og Arla’s laktosefri produkter, som kan du finde det her