• Artikler
  • Sådan laver du brunet, pisket og klaret smør

Sådan laver du brunet, pisket og klaret smør

Sådan laver du brunet, pisket og klaret smør

Smør kan bruges til meget andet end som smørelse på brødet, som fedtstof i kagedejen eller til at stege i. Her giver vi dig tre versioner, hvorpå du kan få det optimale ud af det gyldne fedtstof.

Mange af os elsker smør på brødet eller som den smagfulde ingrediens i kagen. Men hvad med at bruge det som sauce? Eller blande det med krydderier og piske det, så det bliver ekstra smagfuldt? Læs med her hvor vi giver dig tre nemme tricks til at få endnu mere ud af dit smør

Brunet smør til saucer, stegning og desserter

Brunet smør er ganske almindeligt smør, der ved ca. 125° C brunes og får en meget karamelliseret og nøddeagtig smag

Brunet smør bruges typisk som sauce, da det har en karamelliseret og nøddeagtig farve og smag, der går godt med grøntsager og kød. Brunet smør er også et godt valg i det søde køkken. Hvis du for eksempel laver hjemmelavet is, vil brunet smør give masser af smag og karakter til isen.

Brunet smør kan også bruges til at stege i,og er en god måde at tilføje ekstra smag til kød og grøntsager på.

For mere inspiration og lækre opskrifter besøg vores Butter Hack univers

1350_madsbutterhack4.jpg

Se opskrift

Sådan laver du brunet smør

  • Smelt smørret (saltet eller usaltet) under omrøring til temperaturen når ca. 125° C, så vandet fra smørret er fordampet
  • Tag straks smørret af efter det er bruset op. Farven må ikke blive for mørk.
  • Filtrér smørret og kom det i en ren beholder

1350_casperbutterhackbilleder (1).jpg

Se opskrift

Pisket smør til saucer og på brødet

Pisket smør er både et godt alternativ til saucer, da det har masser af smag og fylde og passer godt til bøffer eller fisk, men er også en ekstra lækker version af det klassiske smør på brødet.

Sådan laver du pisket smør

Pisket smør er blot smør, som er pisket. Men det er nemt at tilføje lidt ekstra fylde og smag. Prøv denne opskrift: Tag en pakke smør og sørg for den har stuetemperatur inden du går i gang. Bland den hele pakke smør med enten ½ dl. kærnemælk, 75g hytteost eller 25g yoghurt natural og pisk det godt og luftigt i ca. 5 minutter. Viola!

Klaret smør

Klaret smør er rent smørfedt, også kaldet smørolie. Det laves ved at smelte smør ved lav varme. Undervejs i smeltefasen dannes et hvidt bundfald,som består af mælkebestanddele, såsom protein og laktose. Bundfaldet skilles fra og tilbage har man klaret smør, som kan bruges til stegning og giver ekstra smag til saucer.