Åbent Landbrug 2019

Kærgården - Åbent Landbrug

15 sep, fra 10:00 til 16:00

Kettrupvej 35

9690 Fjerritslev

Her på Kærgården har jeg, Jens Jakob, en gård med malkekøer. Jeg er 4. generation på gården, som jeg overtog i 2017. Det daglige arbejde med dyrene klarer jeg med min far og en skoleelev.

I staldene har jeg 90 malkekøer samt 80 kvier og kalve. Køerne giver tilsammen 2.700 liter mælk pr. dag. Tankbilen fra Arla henter mælken og kører den til mejeriet i Bislev. Her bliver den til ost.

Jeg dyrker også 68 hektar jord. Det er næsten det samme som 136 fodboldbaner. På markerne har jeg majs, græs og korn, som bliver foder til dyrene. Det er maskinstationen, der klarer arbejdet i marken.

Jeg glæder mig til at byde jer velkommen til Åbent Landbrug og ønsker jer en god dag sammen med os her på Kærgården.

”At være landmand er en livsstil. Jeg nyder arbejdet med dyrene og er stolt af at producere fødevarer”.

Dagens aktiviteter

  • Oplev køerne og kalvene
  • Prøv pedaltraktorer
  • Leg på halmlegepladsen eller i korncontaineren
  • Oplev de store maskiner
  • Få en traktortur med vogn
  • Find vej i majslabyrinten
  • Prøv en hoppeko eller to
  • Mød anlægsgartneren
  • Se udstillingen med veterantraktorer
  • Smagsprøver på mejeriprodukter fra Arla
  • Salg af kaffe og kage