Åbent Landbrug 2019

Stiftelsen Hofmansgave - Åbent Landbrug

15 sep, fra 10:00 til 16:00

Hofmansgavevej 27

5450 Otterup

Stiftelsen Hofmansgave driver en virksomhed med malkekøer, planteavl, skov og udlejning. Dennis er inspektør på Hofmansgave og står sammen med en bestyrelse på fem medlemmer for udvikling af godset. Vi er 10-12 ansatte, heraf fire elever, som driver landbruget i det daglige.

I staldene har vi 340 malkekøer samt 320 kvier og kalve. Køerne malkes af fem malkerobotter og giver tilsammen 10.000 liter mælk om dagen. Mælkebilen fra Arla henter mælken og kører den til mejeriet i Taulov. Her bliver den til ost.

Vi dyrker også 650 hektar jord. Det er næsten det samme som 1.300 fodboldbaner. På marker har vi bl.a. korn, majs og frøgræs. Noget er foder til dyrene. Andet bliver solgt. Vi har også en del skov og en stor plantage med juletræer.

Vi glæder os til at vise gården frem til Åbent Landbrug og ønsker jer en god dag sammen med os.

”Det er spændende at udvikle en virksomhed i samspil med naturen. Vi er stolte af at producere fødevarer”.

Dagens aktiviteter

 

  • Oplev køer og kalve
  • Se køerne blive malket af robotterne
  • Klap en kalv eller find vej i majslabyrinten
  • Kl. 15: Se kalvene blive fodret
  • Mød de lokale jægere og bliv klogere på jagt og natur
  • Hestevognstur til minivådområde
  • Kl. 11 og 14: Rundvisning i Kartoffelmuseet og haven
  • Mød dyrlægen
  • Leg på halmlegeplads eller i korncontainer
  • Se de store maskiner eller prøv pedaltraktorer
  • Besøg Kartoffelmuseet
  • Prøv en hoppeko eller to
  • Prøv at lede med en metaldetektor
  • Nyd en gåtur i haven
  • Hør om bier
  • Deltag i aktiviteter hos spejderne
  • Bod med lokale produkter fra Enemærket Kalveproduktion og Jersore Galloway
  • Bod med kaffe, kage og pølser
  • Smagsprøver på mejeriprodukter fra Arla