26. august - 27. august 2017

Madfestival i København for børn og unge

Køb billetter her

Hvad er Arla Food Fest?

Arla Food Fest er en madfestival i Kongens Have i hjertet af København. Madfestivalen er spækket til randen med oplevelser, der vækker børn og unges nysgerrighed på mad. Få udfordret smagsløgene med overraskelser, imens populære kunstnere som Gulddreng underholder på scenen og sætter lydkulissen for en oplevelsesrig weekend udover det sædvanlige.

Arla Food Fest er en del af Copenhagen Cooking & Food Festival.

Skolefredag 2017

Igen i år inviterer Arla Food Fest 1500 skolelever fra 6.-7. klasse til at smøge
ærmerne op og få fingrene i bolledejen fredag d. 25. august.

Tilmeldingen er nu lukket.

Læs mere

Kontakt os

For spørgsmål og henvendelser vedrørende Arla Food fest eller skolefredag, kontakt:

madglad@arlafoods.com eller Arla Forum på 70 15 05 00

Billetter

Prisen for en dagsbillet i forsalg er DKK 75,- + gebyr.

Evt. resterende billetter sælges i indgangen til DKK 95,- + gebyr.

Børn på 0-3 år kommer gratis ind.

Indtægten fra billetsalget går til Arla Fondens arbejde for at etablere lejrskoler - MADlejr

Madspild

Alle overskudsråvarer fra Arla Food Fest bliver doneret til organisationer, der arbejder for kampen mod madspil. 

Transport

Indgang til festen på hjørnet mellem Gothersgade og Kronprinsessegade, 1123 København K.
Vi opfodrer alle gæster til at tage cyklen eller offentlig transport: S-tog (Nørreport), metro (Kgs. Nytorv) og bus.

Samarbejde

Arla Food fest afvikles i samarbejde med en række fonde; Muskelsvindfonden, Børneulykkesfonden, Arla Fonden og Melting Pot, der alle arbejder for en god sag.

Mad og drikke

Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer på pladsen (postevand må medbringes) Det vil som udgangspunkt være muligt at betale med dankort på pladsen.

Retningslinjer

Børn ml. 0 - 3 år kommer gratis ind. Handicappede gæster betaler entré ligesom de øvrige gæster, men kan til gengæld medbringe 1 ledsager gratis.

Det er ikke tilladt at medbringe: Våben- og våbenlignende genstande, fyrværkeri, grill, drikkevarer (postevand er undtaget), hunde og andre dyr, kameraudstyr til professionelt brug. Arla Food Fest tillader kameraer, såfremt fotos kun er til privat, ikke-kommerciel brug. Personer eller grupperinger der er 'utrygskabende' eller udviser en utryg og voldelig adfærd gives ikke adgang. 

Åbningstider

Vi glæder os til at se dig til Arla Food Fest. Åbningstiderne er:

Lørdag d. 26. august: 10-18

Søndag d. 27. august: 10-17

Bæredygtigheds­politik

Arla Food Fest er en moderne madfestival med fokus på at engagere børn og unge i aktiviteter, der kan skærpe deres interesse for råvarer og madlavning. Det er vores vision om at udbrede sundere og mere bæredygtige madvaner for den næste generation. 

Ledelsen og de ansvarlige for frivillige og stadeholdere vil give deres opbakning til denne politik og sikre sig efterlevelse for at demonstrere festivalens engagement. 

Bæredygtigheds­mål

At inspirere til bæredygtig håndtering af ressourcer, energi, vand og indkøb - At inspirere den næste generation til en overordnet sundere og mere bæredygtig livsstil - At sætte fokus på og oplære medarbejdere i miljømæssige krav - At assistere festivalens optrædende og gæster i at deltage på en miljøskånende måde - At opfordre til mere bæredygtige former for transport til festivalen - At bestræbe sig på at optimere afviklingen og reducere bivirkningerne af forurening, udledning og spild - At evaluere og vurdere de eventuelle og reelle miljømæssige påvirkninger i forbindelse med Arla Food Fest, nu og i fremtiden.