Arla Øko - Fang sommerfuglen Konkurrencebetingelser

SÅDAN DELTAGER DU:

  1. Hent appén 4D Scan.
  2. Åben appén og scan/hold telefonen hen over den røde sommerfugl, som du finder på diverse butiksmaterialer.
  3. Fang/tryk på den røde sommerfugl.
  4. Udfyld dine kontaktoplysninger på www.arla.dk/vindbondegaardsferie og du er med i konkurrencen. 

 

DET VINDER DU:

En bondegårdsferie for 2 voksne og 2 el. 3 børn hos Preben og Anjas Vestervang Bed&Breakfast i Midtjylland.

Værdien af præmien udgør 5.000 kr. og skal indløses senest ved udgangen af 2020. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller byttes, og vinderen skal selv afholde udgifter i forbindelse med transport.

Præmien indeholder kost og logi over to dage dvs. frokost og aftensmad lørdag og morgenmad og frokost søndag samt overnatning i familierum.

Vi trækker lod blandt alle dem, der har deltaget. Vi udtrækker 1 vinder. Vinderen får direkte besked i uge 45.

 

BETINGELSER FOR DELTAGELSE:

  • Ved at deltage i konkurrence, giver du samtidig accept til, at vi må kontakte dig, hvis du bliver den heldige vinder af konkurrencen.
  • Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.
  • Konkurrencen er ikke købsbetinget, og løber fra lørdag d. 01. september 2018 til onsdag d. 31. oktober 2018.
  • Kun personer over 18 år bosat i Danmark kan deltage i konkurrencen. Ansatte hos Arla, andelshavere og ansatte i virksomheder tilknyttet Arla kan ikke deltage i konkurrencen.
  • Arla kan til en hver tid afkræve dokumentation for alder og identitet.
  • Arla vil på intet tidspunkt sælge eller videregive dine informationer til tredje part. Arla benytter udelukkende dine informationer til at kontakte dig, hvis du vinder, og skiller sig af med informationerne, når konkurrencen er afsluttet.
  • Ved deltagelse i konkurrencen giver du Arla lov til at opbevarer dine oplysninger indtil konkurrencen er afsluttet.
  • Kampagnen afholdes af Arla Foods Amba, Sønderhøj 14, Viby J. www.arla.dk
  • Arla Foods afholder alle præmieafgifter. Skulle en person, som følge af præmierne pådrage sig et skattemæssigt ansvar eller et ansvar i forbindelse med sociale ydelser, fraskriver Arla Foods sig ethvert ansvar i den forbindelse.
  • Arla Foods er uden ansvar for evt. forkert udleverede præmier som følge af snyd.
  • Arla Foods forbeholder sig ret til løbende at revidere regler og kan ændre reglerne, såfremt det skønnes nødvendigt. Arla Foods er ikke ansvarlig for at gøre opmærksom på eventuelle fejl og mangler.
  • Arla tager forbehold for teknologiske nedbrud og trykfejl.