Hvordan laver man mælk?

  2 Kommentarer

Mælk er en naturlig råvare, og at producere mælk kræver kun nogle få processer fra koen malkes til kartonen står i køledisken.

Produktionen af mælk er relativ enkel, og kan beskrives med få procestrin: Koen malkes, mælken bliver transporteret til mejeriet, mælken behandles og tappes på mejeriet, hvorefter den køres ud til butikkerne.

De fleste køer går i løsdriftsstalde, hvor de bevæger sig frit rundt til bl.a. foder, vand og malkning. En ko producerer i gennemsnit 25 liter mælk om dagen – nogle højtydende køer giver over 40 liter mælk om dagen. Specielt dygtigt avlsarbejde og forskning i køernes fodersammensætning har været med til at øge køernes mælkeproduktion. Nogle køer bliver malket af robotter og har fleksible malketider, og malkes efter ”eget valg” flere gange i døgnet, mens andre køer bliver malket 2 – 3 gange i døgnet, ved hjælp af manuelt betjente malkeanlæg.

Når koen er blevet malket bliver mælken allerede hos landmanden kølet ned til ca. 5 grader, og hentet af Arlas tankbiler - hver eller hver anden dag - og leveret til mejeriet.

Efter kvalitetskontrol på mejeriet bliver mælken ledt gennem en centrifuge, hvor den renses for eventuelle urenheder, og i centrifugen deles mælken også op i en skummetmælksdel og en flødedel. Herefter blander mejeristerne fløde i skummetmælken til de opnår det ønskede fedtindhold f.eks. 0,4% i minimælk og 3,5% i sødmælk – det kaldes i fagsprog for en standardisering.

Efter standardisering er det muligt at homogenisere mælkens fedtkugler. Det gøres ved at fedtkuglerne via et højt tryk findeles i mindre fedtkugler, som herved forbliver jævnt fordelt i mælken. Herved opnås et meget ensartet produkt uden dannelse af et flødelag i mælken. Skummetmælk, der ikke indeholder fedt bliver naturligvis ikke homogeniseret, ligesom nogle af de økologiske mælkevarianter heller ikke homogeniseres. Fedtholdige mælkeprodukter, der ikke er homogeniseret skal omrystes før brug.

Læs også: Hvorfor homogeniserer man mælk?

Det sidste procestrin før tapning er varmebehandling(pasteurisering), hvor mælken får en hurtig opvarmning til 72 grader i 15 sekunder og herefter en nedkøling til ca. 4 grader. Varmebehandlingen er et lovkrav, der sikrer at alle uønskede bakterier dræbes, samtidig med at mælkens holdbarhed øges.

Læs også: Hvorfor pasteuriserer man mælk?

Efter denne proces er mælken klar til at blive tappet i kartonner og kørt ud til butikkerne. 

Læs mere om mælk hos mejeriforeningen