MADmovers 2019/2020

Der er nu åbent for tilmeldinger til MADmovers.

Tilmeld dig her

SCORECARD

Her kan du hente scorecardet med inspiration til, hvad jeres MADmovers SHARE film kan indeholde. Det er også her I ser, hvordan I uploader jeres færdige film. 

Scorecard

Gennemgang af undervisningsmaterialet

I videoen til venstre kan du se en gennemgang af undervisningsmaterialet. 

Hvis du skulle have brug for det, kan du finde MADmovers plakaten 'Vores Viden' i pdf-form her. 

Under de fire MADmove-sider finder du ligeledes materialerne til hvert MADmove i pdf-form. 

Vores Viden

Hvorfor MADmovers?

Der er god grund til at lade eleverne udforske deres måltidsvaner og være med til at skabe bedre spisepauser. 

En undersøgelse viser bl.a.:

  • Kun ca. halvdelen af eleverne oplever at være mætte efter frokostpausen
  • 60% af eleverne er sultne ved slutningen af skoledagen
  • De elever, der ikke har madpakke med, spiser mindre sundt end dem, der har madpakke med
  • Kun 16% af eleverne oplever, at der er roligt under frokosten. Jo mere larm desto mindre mætte angiver eleverne at være efter frokostpausen. 
  • Eleverne har svært ved at vurdere, hvad der er sundt og usundt. 

Undersøgelsen er foretaget af Arla Food i foråret 2016 blandt 900 elever i 5. og 6. klasse i Region Midtjylland. 

Et samarbejde med Arla Fonden

Det er Arla Foods og Arla Fonden, som står bag MADmovers. 

Arla Fonden står bag lejrskolen MADlejr, som henvender sig til 6. og 7. årgang. Hver uge, året rundt, skaber MADlejr rammen og indholdet for et meningsfuldt og levende lejrskoleforløb, hvor mad, måltid, sundhed og natur er i centrum. 
På den baggrund har Arla Fonden stor erfaring med at udvikle læringsforløb, som inspirerer eleverne til at finde glæden ved madlavning, samtidig med at de får en klar holdning til, hvad og hvordan de spiser.

Gode madvaner

Med MADmovers får eleverne mulighed for at skabe bedre spisepauser og måltidsvaner.
MADmovers er udviklet af Arla Foods i et samarbejde med Arla Fonden og en række eksperter inden for mad, læring og formidling - herunder kokke, lærere og en professor ved Aarhus Universitet. 
Undervisningsmaterialet tager afsæt i det tværgående tema 'innovation og entreprenørskab' samt det obligatoriske emne 'sundheds-og seksual undervisning og familiekundskab'. 

Kontakt MADmovers

Kontakt