Sennepssild med citronsyltede rødløg

Sennepssild med citronsyltede rødløg

45 min
Sennepssild er et dejligt alternativ til andre former for sild, der typisk hører til frokostbordet. De sødlige marinerede sild får rigtig godt modspil af den lidt skarpe sennepsdressing og de syrlige løg. Hjemmelavede sennepssild og rugbrød er godt uanset årstiden.

Sådan gør du

Sennepssild
  • Bring vand i kog i en gryde. Tilsæt sennepskorn og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Lad sennepskornene dryppe af i en sigte.
  • Vend de afdryppede sennepskorn i kvarken sammen med sennep, honning og salt.
  • Kom sildestykkerne i dressingen og stil dem tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag til.
Citronsyltede rødløg
  • Vend løg, citronsaft og salt sammen og lad dem trække i mindst 15 min.
  • Smag til. Lad løgene dryppe af i en sigte.
Servering af sennepssild
  • Kom de citronsyltede løg i en skål. Anret sennepssildene i en skål. Pynt med brøndkarse og server med rugbrød og smør.

Du kan erstatte kvark med enten fraiche, cremefraiche, græsk inspireret yoghurt - eller en blanding af de syrnede produkter.

Energiindhold for hele retten:

9828 kJ / 2349 kcal

Næringsindhold pr. 100g

539 kJ / 129 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,6 g
Protein: 17,9 % 5,7 g
Kulhydrat: 55,5 % 17,6 g
Fedt: 26,6 % 3,9 g
Mere inspiration

Lækker marineret sild - med en herligt sprødt tvist.

Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Sennepssild
½ liter Vand
2 spsk Gule sennepsfrø
2½ dl Kvark
1 spsk Dijonsennep
2 tsk Flydende honning
¾ tsk Groft salt
4 Marinerede sild i mundrette stykker (ca. 300 g)
Citronsyltede rødløg
2 Rødløg i halve, tynde skiver (ca. 150 g)
4 spsk Friskpresset citronsaft
½ tsk Groft salt
2 dl Brøndkarse
8 skiver Rugbrød
Smør
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk