Bagt flødeostekage med appelsin

Giv bedømmelse 1
Giv bedømmelse 2
Giv bedømmelse 3
Giv bedømmelse 4
Giv bedømmelse 5

(8 vurderinger)

60+ min

I modsætning til en klassisk cheese cake, er flødeosten inden i kagen, hvilket gør den dejlig svampet.

Ingredienser

8 stykker pr. kage

Antal portioner

Bund

  • 50 g koldt smør
  • 75 g hvedemel (ca. 1¼ dl)
  • ½ tsk sukker
  • ½ spsk vand

Fyld

  • 200 Buko® flødeost naturel 25% Naturel
  • 1¼ dl friskpresset appelsinsaft
  • 2 æggeblommer
  • 85 g sukker (ca. 1 dl)
  • 2 tsk fintrevet appelsinskal (usprøjtet)
  • 1½ spsk hvedemel
  • 2 æggehvider
  • 50 g smeltet mørk chokolade (ca. 55% kakao)

Sådan gør du

Sådan gør du

Bund

Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet til blandingen ligner revet ost. Tilsæt sukker og saml hurtigt dejen med vandet. Tryk dejen ud i bunden af en springform (ca. 22 cm i diameter). Lad den hvile tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Forbag bunden midt i ovnen. Lad bunden blive i springformen efter forbagning.

Fyld

Skær flødeosten i mindre stykker, og kom den i en skål. Pisk osten blød ved at tilsætte appelsinsaft lidt ad gangen. Pisk æggeblommerne i. Pisk sukker og appelsinskal i til det er luftigt. Vend hvedemel i. Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i blandingen. Hæld dejen i springformen. Fordel den smeltede chokolade i et fint mønster på dejen Bag kagen midt i ovnen til den er hævet og gylden. Afkøl kagen på en bagerist. Flødeostekagen falder lidt sammen og er let fugtig.

Forbagning

Ca. 10 min. ved 200°.

Bagning

Ca. ½ time ved 200°.

Frysetip

Tø den op i køleskabet i 1 døgn.

Næringsindhold, pr.

  • Energiindhold for hele retten: 9600 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 2,9 g
  • Protein: 8 %
  • Kulhydrat: 34 %
  • Fedt: 58 %

Tilbage

Test din viden om Halloumi og vind!

Test din viden om Halloumi og deltag i konkurrencen om en burger-grill, der er ideel til at fremtrylle en burger af de helt gode.

Quiz med her

Konkurrence

Tilbage

Prøv vores opdaterede App

Med Karolines Køkken® app’en får du let adgang til alle opskrifterne fra karolineskøkken.dk. Her er tusindvis af spændende opskrifter, ugentlige madplaner og smart indkøbsliste samlet ét sted, så du altid har inspiration og hjælp til dagens madlavning lige ved hånden.

Læs mere og download

Ny, forbedret app

Print

Kilde: