Dansk maki sushi
60+ min

Dansk maki sushi

Fire varianter af makiruller - asparges, muslinger, tigerrejer og lakserogn.
Bedømmelse (2 vurderinger)

Min bedømmelse:

Dansk maki sushi

Fire varianter af makiruller - asparges, muslinger, tigerrejer og lakserogn.

7 stykker pr. person

Antal portioner

Sushi ris

  • 450 g sushiris
  • 5½ dl vand
  • ½ dl sukker
  • 1 tsk groft salt
  • ¾ dl japansk riseddike

Maki sushi

  • plastfilm
  • bambusmåtter (små aflange måtter af bambusstrå)
  • 200 g Buko® Naturel
  • 1½ tsk wasabi stærk, japansk peberrodspasta
  • 8 noritang plader

- med asparges

  • 6 blancherede grønne asparges

- med muslinger

  • 10 friske kogte blåmuslinger uden skal

- med tigerrejer

  • 8 kogte tigerrejer uden skal

- med rogn

  • 1 dl frisk lakserogn

Tilbehør

  • 1 dl japansk sojasauce
  • 2½ spsk wasabi
  • 75 g syltet ingefær
  • 200 g kinaradiser høvlet i tynde strimler
  • 200 g agurk i stave

Fremgangsmåde:

Sushi ris

Kom risene i en stor skål og skyl med flere hold koldt vand indtil vandet forbliver klart. Lad risene dryppe af i en sigte. Kom dem i en tykbundet gryde og hæld vandet ved. Lad risene trække i vandet ½ time. Bring derefter risene i kog og kog ved svag varme og under låg i 10-12 min., til risene er møre. Tag gryden af varmen og lad risene trække under låg i ca. 15 min. Tag låget af og lad risene køle lidt af. Opløs sukker og salt i eddiken og rør eddikeblandingen i risene. Kom dem i fx et fladt fad.

Maki sushi

Fold plastfilmen om "bambus-måtten" så den er dækket af ét lag plastfilm på begge sider.

Rør flødeost og wasabi sammen.

Læg 1 tangplade med den blanke side nedad på "måtten". Smør 1½ spsk flødeosteblanding i et tyndt lag på tangpladen - helt ud til kanten - men lad 1 cm være fri foroven. Dyp et decilitermål i koldt vand og læg 1½ dl ris på tangpladen. Dyp fingrene i vandet og fordel risene i ét lag på tangpladen - lad 1 cm være fri foroven.

- med asparges

Læg 3 asparges tæt, på den nederste del af tangpladen, og rul herfra tangpladen stramt sammen ved hjælp af "måtten". Fugt den øverste cm af tangpladen med vand og luk rullen. Læg den på et skærebræt og skær rullen i 7 mindre sushi-stykker. Stil stykkerne på skærefladen på et fad eller en tallerken. Lav en rulle mere med de sidste 3 asparges og anret stykkerne på fade eller tallerkener.

- med muslinger

Lav 2 ruller med muslinger. Skær rullerne i stykker og anret dem.

- med tigerrejer

Flæk tigerrejerne på langs og fjern den sorte streng. Lav 2 ruller med de halve tigerrejer. Skær rullerne i stykker og anret dem.

- med rogn

Rul de sidste 2 tangplader sammen - kun om risene. Læg lakserognen på toppen af de udskårne stykker.

Anret stykkerne og stil alle sushi maki tildækket i køleskabet indtil serveringen.

Tips

Sushi bør serveres senest 6 timer efter tilberedningen. Maki sushi kan suppleres med Nigiri sushi, således at der på hvert fad eller tallerken er et udvalg af de forskellige sushi.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 13640 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 5,6 g
  • Protein: 15 %
  • Kulhydrat: 58 %
  • Fedt: 27 %
Print

Vin match

Pinot blanc Alsace, Frankrig

Hvidvin på pinot blanc-druen, gerne fra Alsace Kilde: Martin Nordkvist

Mere om vin til sushi