Farseret unghane og bagte frugter

Giv bedømmelse 1
Giv bedømmelse 2
Giv bedømmelse 3
Giv bedømmelse 4
Giv bedømmelse 5

(7 vurderinger)

60+ min

Farseret unghane er en smagsfuld oplevelse. Hasselnød i farsen giver lidt knas til retten og sammen det friske fra de bagte frugter gør det retten til en elegant middag.

Ingredienser

Antal portioner

  • 300 g hakket kalvekød (9-12% fedt)
  • 1 tsk groft salt
  • 1 hakket zittauerløg
  • 1 æg
  • 2 tsk friske timianblade
  • friskkværnet peber
  • 5 spsk mælk
  • 4 spsk hvedemel
  • 225 g finthakkede champignoner
  • 75 g finthakkede hasselnøddekerner

Farseret unghane

  • 1 unghane
  • 1 tsk groft salt
  • 50 g smør
  • ¾ liter vand

Bagte frugter

  • 1 dåse ferskner
  • 3 æbler, fx summerred
  • 5 røde og blå blommer i halve
  • 1 tsk sukker

Sauce

  • 3 spsk hvedemel
  • ½ tsk groft salt
  • evt. kulør
  • 1 liter salat i strimler, fx romainesalat

Tilbehør

  • 1 kg aspargeskartofler

Sådan gør du

Sådan gør du

Rør det hakkede kød med salt i ca. 1 min. Kom løg, æg, timian og peber i. Rør mælken i og derefter melet. Vend champignoner og hasselnøddekerner i og stil farsen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.

Farseret unghane

Fjern vingespidser og gump fra den rensede hane. Læg hanen, med brystet nedad, på et bræt og skær et snit gennem skindet langs med rygbenet. Skær kødet fra rygbenet med en lille spids kniv. Fortsæt med at skære kødet fra ribben og brystben. Undgå at beskadige skindet (kniven skal skrælle kødet fra benene). Klip eller skær igennem leddene ved lår og vinger og fjern skroget. Skær benene ud af overlårene. Gem skrog, ben og evt. indmad. Gnid hanen indvendigt med halvdelen af saltet. Fyld farsen i hanen og luk den med kødnåle. Bind bomuldssnor om hanen 3-4 steder, således at kroppen forbliver rund. Del skroget i 4-6 stykker. Læg skrog, ben, vingespidser, evt. indmad og smør i ovnens bradepande. Hæld halvdelen af vandet ved. Læg ovnens rist i bradepanden og herpå hanen med brystet nedad. Steg hanen midt i ovnen i ca. ½ time. Vend hanen, med brystet opad, og drys med resten af saltet. Hæld det sidste af vandet ved og steg hanen færdig. Dryp den med stegesky 3-4 gange under stegningen. Tag hanen ud og lad den hvile tildækket i ca. ½ time - gem alt skyen.

Bagte frugter

Lad fersknerne dryppe af i en sigte og skær dem i kvarte. Fordel alle frugterne på en plade med bagepapir. Drys med sukker og bag frugterne midt i ovnen.

Sauce

Si stegeskyen og skum fedtet af. Kom ½ dl af fedtet i en tykbundet gryde og rør melet i. Bag blandingen sammen ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Hæld stegeskyen (ca. ½ liter) i lidt efter lidt, stadig under omrøring. Tilsæt salt og kog saucen ved svag varme i ca. 5 min. Kom evt. sky fra hanen og saften fra de bagte frugter i. Smag til.

Skær lår og vinger af og skær hanen i skiver. Anret kødet i et fad. Læg en bund af romainesalat i et andet fad og anret herpå de bagte frugter.

Drikkevarer

Ung, frugtrig og fyldig rødvin, fx californisk merlot.

Stegetid for unghane

Ca. 1½ time ved 200° - traditionel ovn.

Bagetid for frugter

Ca. 20 min. ved 200° - traditionel ovn.

Frysetip

Unghanen kan fryses inden stegning, se tip

Tip

Sæt den frosne, farserede unghane i kold ovn, indstil på 200° og steg i ca. 1 time med brystet nedad og derefter ca. 1½ time med brystet opad.

Sådan parterer du kylling

Næringsindhold

  • Energiindhold for hele retten: 27490 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 38,9 g
  • Protein: 32 %
  • Kulhydrat: 26 %
  • Fedt: 42 %

Tilbage

Prøv de nye måltidsoste

De fylder godt i maden og i maven på de dage, hvor du gerne vil springe kødet over og ikke gå sulten fra bordet. Ostene er rige på protein, bidrager til den gode samg og gi'r masser af nye muligheder i det kødfri køkken.

Få inspiration her

Nye måltidsoste

Tilbage

Prøv vores opdaterede App

Tusindevis af spændende opskrifter, ugentlige madplaner og smart indkøbsliste samlet ét sted!

Download appen NU!

Gratis App

Print

Kilde:

Vin match

Pinot Noir Oregon, USA

Mellemfyldig rødvin på pinot noir-druen, gerne fra fx USA Farseret unghane og bagte frugter

Læs mere om vin til kylling