

Kartoffelmos med grøntsager og bøf i skiver
45 min
Kartoffelmos, det er som regel et hit. Og med farverige grøntsager og lækker bøf på toppen, mon så ikke den er hjemme.
Ingredienser
Antal portioner
Kartoffelmos
- 1 liter vand
- 1¼ kg skrællede, melede kartofler i mindre stykker
- ¼ liter mælk
- 15 g smør
- 1½ tsk groft salt
- friskkværnet peber
- 3 spsk rapsolie
- 2 oksebøffer, fx af højrebsfilet (ca. 150 g)
- ½ tsk groft salt
- friskkværnet peber
- 4 rødløg i grove tern
- 2 gulerødder i grove tern
- 200 g broccoli i små buketter
- 1½ tsk groft salt
- friskkværnet peber
Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000
Sådan gør du
Sådan gør du
Kartoffelmos
Kog vand og kartofler i en stor, tykbundet gryde ved svag varme og under låg i ca. 20 min. Hæld vandet fra og damp kartoflerne tørre. Mos dem meget groft, fx med en grydeske. Vend mælk, fedtstof, salt og peber i. Varm kartoffelmosen igennem og smag til.
Lad imens 1 spsk af fedtstoffet blive gyldent i en pande. Brun bøfferne ca. 1 min. på hver side. Steg dem derefter 2-3 min., afhængig af bøffernes tykkelse - vend dem af og til. Drys kødet med salt og peber og tag bøfferne op og hold dem varme. Lad resten af fedtstoffet blive gyldent i panden. Steg løg, gulerødder og broccoli i ca. 4 min. Tilsæt salt og peber og smag grøntsagsblandingen til.
Ved serveringen
Kom kartoffelmosen i et fad. Hæld den stegte grøntsagsblanding over mosen. Skær bøfferne i skiver og fordel dem på grøntsagerne. Server straks.
Sådan steger du den perfekte bøf
Næringsindhold
- Energiindhold for hele retten: 9530 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 34,5 g
- Protein: 21 %
- Kulhydrat: 52 %
- Fedt: 27 %
Vin match
Cabernet sauvignon, merlot, cabernet franc, petit verdot Bordeaux, Frankrig
Til retter med rødt kød som denne, vil en klassisk rødvin fra Bordeaux i Frankrig være god, fx en medoc Kilde: Martin Nordkvist
Læs om vin til bøf