Krydret kylling med valnødder og romanescokål
30 min

Krydret kylling med valnødder og romanescokål

Sambal oelek er en stærk chili pasta som stammer fra mellemøsten. Den sætter et dejligt touch på denne cremede pastaret med flot grøn romanescokål. Romanescokål er en blanding af broccoli og blomkål - både i farve og smag.
Bedømmelse (39 vurderinger)

Min bedømmelse:

Krydret kylling med valnødder og romanescokål

Sambal oelek er en stærk chili pasta som stammer fra mellemøsten. Den sætter et dejligt touch på denne cremede pastaret med flot grøn romanescokål. Romanescokål er en blanding af broccoli og blomkål - både i farve og smag.

Antal portioner
  • 1 dl valnøddekerner
  • 4 kyllingefileter (ca. 500 g)
  • 1½ tsk groft salt
  • 15 g smør
  • 2 rødløg i tynde både (ca. 200 g)
  • 2 fed hvidløg i tynde skiver
  • ¼ liter Karolines Køkken® Madlavningsfløde 8%
  • 1 spsk hønsebouillon-pulver
  • 1 spsk koncentreret tomatpuré
  • 2 tsk Sambal oelek
  • 1 liter vand
  • 1 tsk groft salt
  • 300 g tørret fuldkornsspaghetti
  • 1 romanescokål i mindre buketter (ca. 450 g)

Fremgangsmåde:

Kom valnødderne i en sauterpande og rist dem ved kraftig varme i ca. 2 min. Skru ned til jævn varme og rist dem i yderligere ca. 2 min. Tag dem op og lad dem køle let af.

Skær kyllingefileterne i lange tynde strimler og drys dem med salt. Lad fedtstoffet blive gyldent i sauterpanden og steg kylling, rødløg og hvidløg ved kraftig varme i ca. 4 min. Tilsæt fløde, bouillonpulver, tomatpuré og sambal oelek. Bring retten i kog og kog den i ca. 3 min. Smag til.

Bring imens vand tilsat salt i kog i en gryde. Kog spaghettien ved jævn varme i ca. 7 min. Tilsæt romanescokål og kog i yderligere ca. 3 min. - romanescokålen skal være al dente. Hæld vandet fra og vend spaghetti og grøntsager sammen med kyllingeblandingen. Anret pastaen i store varme dybe tallerkener og drys med de ristede valnødder.

Tip

I stedet for romanescokål kan du bruge broccoli eller blomkål.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 10450 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 46,5 g
  • Protein: 28 %
  • Kulhydrat: 44 %
  • Fedt: 28 %
Print