
Lammeryg med bønner
60+ min
Lækker lammeryg med bønnesalat - perfekt som weekendmad eller til gæster.
Ingredienser
Dagen før
- 75 g tørrede kikærter (ca. 1 dl)
- 75 g tørrede røde kidneybønner
- 6 dl vand
- 1 kg dobbelt lammeryg
- ½ tsk groft salt
- friskkværnet peber
- 2 dl vand
Kikærter og kidneybønner, fortsat
- 1 liter vand
- 1 tsk groft salt
Marinade
- 2 spsk mørk balsamicoeddike
- ½ tsk fint salt
- friskkværnet peber
- ½ dl rapsolie
- 2 spsk vand
- 400 g rensede grønne bønner
- 1 liter vand
- 1 tsk groft salt
Sauce
- ½ dl lammesky
-
1 dl Karolines Køkken® Piskefløde 38%
- ¼ tsk groft salt
- friskkværnet peber
- 1 tsk lys saucejævner
- evt. kulør
-
200 g Karolines Køkken® Salatost i tern med persille og hvidløg
Tilbehør
- 1 kg kartofler
Sådan gør du
Sådan gør du
Dagen før
Skyl kikærter og kidneybønner og sæt dem i blød i koldt vand i ca. 1 døgn.
Rids fedtkanten på lammeryggen. Gnid stegen med salt og peber og læg den på en rist midt i ovnen. Hæld vandet i en lille bradepande og stil den på en plade under stegen. Steg lammeryggen i ca. ½ time. Mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 70°. Steg evt. lammeryggen færdig de sidste 10 min. Lad den hvile tildækket i ca. 25 min. Gem lammeskyen.
Kikærter og kidneybønner, fortsat
Hæld kikærter og kidneybønner til afdrypning i en sigte. Kom dem i kogende vand tilsat salt og kog dem ved svag varme og under låg ca. ½ time eller til de er møre. Hæld ærter og bønner til afdrypning i en sigte.
Marinade
Pisk eddike, salt og peber sammen. Pisk olien i lidt efter lidt. Pisk vandet i og vend de lune kikærter og kidneybønner sammen med marinaden. Lad dem trække i ca. ½ time.
Kom de grønne bønner i kogende vand tilsat salt og kog dem ved jævn varme og uden låg i ca. 6 min. Hæld dem til afdrypning i en sigte og overbrus med koldt vand.
Sauce
Bring lammesky og piskefløde i kog i en gryde. Tilsæt salt og peber. Drys saucejævner i under omrøring og lad saucen koge i ca. 1 min. Tilsæt evt. kulør og smag til.
Lad osten dryppe af. Læg kikærter og kidneybønner med marinade, grønne bønner og ost lagvis i et stort fad. Skær lammekødet fra benet og skær derefter kødet i skiver. Anret dem på et varmt fad og server straks.
Stegetid
Ca. 40 min. ved 200° - traditionel ovn.
Næringsindhold, pr.
- Energiindhold for hele retten: 16240 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 47,5 g
- Protein: 21 %
- Kulhydrat: 28 %
- Fedt: 51 %