Jordbærguide

Guider

Et godt jordbær skal være fast og ensartet rødt, og bægerblade og stilk skal være grønne og friske. Jordbær har en meget kort holdbarhed. De smager allerbedst straks efter plukning. Selv ved opbevaring i køleskab er holdbarheden for de fleste sorter højst et par dage, da de nemt får mug- og skimmelangreb. De fleste sorter kan fryses.

Jordbær har et lavt energiindhold, fordi de består af 90 procent vand. Men de er en god kilde til C-vitamin og B-vitaminet folat.

Jordbærsorter

De jordbærsorter, som vi kender, er krydsninger mellem en eller flere arter fra havejordbærfamilien. Jordbærplanter er flerårige urter med lange udløbere, der ligger oven på jorden og slår rod for at danne nye planter. Jordbærplanterne har hvide blomster på oprette stængler. Frugtbunden i blomsterne svulmer op og danner en såkaldt falsk frugt med mange småfrugter - de små kerner (nødder) på bærrets yderside.

De umodne jordbær er grønne, men bliver smukt røde, når de er modne. De håndplukkes med de grønne bægerblade og et lille stykke af stilken.

Der findes mange forskellige jordbærsorter. Nogle sorter dyrkes mest i private haver, mens andre dyrkes erhvervsmæssigt, hvor der lægges vægt på flotte bær med god holdbarhed og stort udbytte. Afhængig af sorten kan jordbærrene variere i størrelse, fasthed, farve og smag. Desuden er der forskel på sorternes udbytte, modningstidspunkt og resistens mod sygdom.

Det kan være svært at finde en bestemt sort i butikkerne, for bakkerne med friske jordbær er normalt ikke mærket med, hvilken sort der er tale om. Men kig på kassen som jordbærbakkerne står i. Her står navnet som regel.

Andre noter

Nyd jordbærrene friske, som de er. Smagen er bedst, hvis de har stuetemperatur. Så tag dem ud af køleskabet en times tid, før de skal på bordet. Jordbær med fløde eller mælk og et drys sukker er den mest enkle måde at servere friske jordbær på. Jordbærgrød med fløde, hvor bærrene koges med vand og sukker og jævnes med kartoffelmel, var tidligere en klassisk dansk sommerdessert. En del jordbær bliver også syltet. De kan så anvendes som marmelade eller smagstilsætning i surmælksprodukter, is og smoothies m.m. Jordbærsaft produceres som drikkesaft og tilsættes slik og andre produkter. Jordbær forhandles også frosne.

Vær opmærksom på, at Fødevarestyrelsen anbefaler, at storkøkkener og institutioner, der laver mad til børn, ældre og syge, skal varmebehandle frosne bær, inden de skal spises. Bærrene skal koge (boble) et minut for at være sikker på, at virus er dræbt.

Oprindelse

De første jordbær var vilde bær, der blev samlet i naturen rundt omkring i Europa. I 1500-tallet begyndte man at dyrke de vilde bær, men udbyttet var ikke stort. I ”Flora Danica: Dansk Urtebog” fra 1648 omtales et jordbær, som blev dyrket på danske herregårde.

Et enkelt jordbær

Men det var først omkring år 1900, at der for alvor kom gang i udviklingen af smagsfulde sorter med større udbytte.

Grundlaget for de dyrkede jordbærplanter er dels en nordamerikansk art, som kom til Europa i begyndelsen af 1600-tallet og dels en sydamerikansk art, som dukkede op i 1700-tallet. De to arter er blevet krydset mange gange og er ophav til de sorter, som vi kender i dag. Den nordamerikanske art var især værdifuld på grund af bærrenes gode smag, mens den sydamerikanske gav store bær.

Jordbær har sandsynligvis fået deres navn, fordi bærrene sidder tættere på jordoverfladen end frugterne på andre planter.

I dag dyrkes jordbær i hele Europa og mange andre steder i verden.