Hjulkrone
Udseende
Planten bliver 30-60 cm høj. Hjulkrone er egentlig ikke en krydderurt, da de ellipseformede blade, som er dækket af stive, ru hår, ikke smager af noget. Det er de smukke blå, hjulformede blomster og frøene, som kan spises.
Smag
Hjulkrone kaldes også agurkeurt på grund af plantens svage augurkeagtige duft og smag.
Oprindelse
Hjulkrone er europæisk. I Sydeuropa er hjulkrone vildtvoksende ukrudt langs veje og på marker. Araberne dyrker den.
Anvendelse
Den smukke blå blomst pynter på enhver ret. Kom blomsterne i salater, i supper, i svamperetter og i dressinger. Blomsterne kan også være pynt på en dessert eller en chokoladekage. Brug gerne hele blomsterbægeret, så også de GLA-holdige frø kommer med i maden.
Botanik
Er en sommerblomst, der kan så sig selv år efter år.
Næringsindhold
Frøene sidder i i bunden af blomsterbægeret. De indeholder GLA-fedtsyre (gamma-linolensyre), som er en livsvigtig fedtsyre.
Tips og Tricks
Det er en god ide at være selvforsynende med denne urt, for det er ikke en krydderurt, som kan købes i ethvert supermarked.
Kilder
Kilde: Karolines Køkken. ”Krydderurter” af Anemette Olesen, Politikens Forlag 2010