Afkøling af mad

Mange madforgiftninger opstår, fordi maden er tilberedt længe før, den skal serveres og har været opbevaret for varmt i den mellemliggende tid. Fx når der skal laves mad til gæster, hvor man begynder flere dage i forvejen, og det kniber med plads i køleskabet.
Afkøling af mad

Beskrivelse

Det er vigtigt med hurtig afkøling, så den kritiske temperatur mellem 20º og 40º C bliver så kortvarig som muligt.Hold ikke maden varm, hvis familien ikke spiser samtidigt. Det er bedre at afkøle hurtigt og så genopvarme maden, når den skal spises.

Sæt middagsrester i køleskabet - også selv om de stadig er lune.

Større portioner mad afkøles ved at sætte gryden i isvand i køkkenvasken.

Rør jævnligt rundt under afkølingen.

Del evt. portionen i mindre portioner, som nemmere kan afkøles og hurtigt komme i køleskab.

En kølig kælder eller en altan er som regel ikke kold nok til opbevaring af mad.

Der bør være køleskab til madpakker i skoler og på institutioner.

Kilder

  • Karolines Køkken
Afkøling af mad