En grapefrugtkniv er en bordkniv, der bruges til at skære frugtkødet frit fra hinderne i halve grapefrugter. Bladet buer i spidsen for at kunne følge frugtens rundede form. Desuden er bladet takket for at kunne skære igennem hinder og strenge.
Beskrivelse
Man halverer frugten og skærer først frugtkødet fri fra den bitre, hvide hinde under skallen. Dernæst befries hver båd fra hinderne, indtil frugtkødet ligger frit og kan spises direkte fra skallen.