Ved håndopvask bør vandet være så varmt som muligt. Brug almindelig opvaskemiddel. Der findes antibakterielle midler, som er tilsat bakteriedræbende stoffer - fx triclosan. Men den slags midler er overflødige, da de desinficerende stoffer kan belaste miljøet, fordi de er svært nedbrydelige i naturen og meget giftige i vandmiljøet. Skyl madrester af og vask derefter op. Skyl efter med rent vand, så opvaskemidlet fjernes. Opvasken kan stilles til tørre i et opvaskestativ. Hvis man bruger viskestykke, skal viskestykket være rent og tørt, og det skal tørre helt, inden det bruges igen.