
Mandel- og rabarberkage med flødeost
1 timer
En dejlig kage med marcipan og frugt, der kan varieres efter sæson.
Ingredienser
- 3 æg
- 100 g sukker (ca. 1¼ dl)
- 100 g ren, rå marcipan
- 50 g smør
- 100 g grofthakkede mandler
- 50 g hvedemel (ca. ¾ dl)
- 1 tsk bagepulver
-
150 g Buko® flødeost naturel 25%
- 300 g rensede rabarber i mindre stykker
-
50 g Buko® flødeost naturel 25% til toppen
Pynt
- flormelis
Tilbehør
- 125 g jordbær
-
1¼ dl Karolines Køkken® økologisk Fraiche 9%
Sådan gør du
Sådan gør du
Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Riv marcipanen groft, og smelt smørret i en gryde. Kom det i æggemassen og rør det sammen indtil marcipanen er jævnt fordelt. Tilsæt hakkede mandler, mel og bagepulver. Tilsæt til sidst flødeosten og rør indtil osten er jævnt fordelt i massen.
Vend rabarberne i dejen. Kom bagepapir i bunden af en springform (ca. 24 cm i diameter) og smør kanten. Hæld dejen heri og fordel de sidste 50 g flødeost med en teske på toppen. Bag kagen midt i ovnen og lad den køle let af på en bagerist.
Drys kagen med flormelis. Server straks sammen med jordbær og fraiche.
Bagetid
Ca. 45 min. ved 175° - traditionel ovn.
Tips
Kagen smager bedst lun.
Du kan også servere vaniljeis til eller flødeost rørt med vaniljesukker.
Kagen kan følge den danske frugtsæson - blot ved at skifte frugterne ud. Prøv fx at bruge blommer, pærer eller æbler i skiver.
Næringsindhold, pr.
- Energiindhold for hele retten: 12320 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 27,3 g
- Protein: 10 %
- Kulhydrat: 34 %
- Fedt: 56 %