Marengs med citrus

Giv bedømmelse 1
Giv bedømmelse 2
Giv bedømmelse 3
Giv bedømmelse 4
Giv bedømmelse 5

(2 vurderinger)

60+ min

Søde marengs-reder med fyld af flødefraicheskum og syrlig citrus-curd og frugtsalat. Lav din egen citruscurd og nyd resten på fx brød - eller vælg den nemme løsning og køb en god færdiglavet én af slagsen.

Ingredienser

Antal portioner

Citrus-curd

  • 1 blad husblas
  • ½ dl friskpresset clementinsaft
  • ½ dl friskpresset citronsaft
  • 175 g sukker (ca. 2 dl)
  • 6 æggeblommer
  • 1 æg
  • 125 g blødt smør i mindre stykker

Marengs

  • 3 æggehvider
  • 175 g sukker (ca. 2 dl)
  • ½ tsk eddike

Citrus-frugtsalat

  • 1 blodappelsin
  • 1 appelsin
  • 1 clementin
  • 1 citron (usprøjtet)
  • 2 spsk rørsukker
  • ¼ tsk vaniljepulver

Sådan gør du

Sådan gør du

Citrus-curd

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Kom clementin-, citronsaft og sukker i en lille tykbundet gryde. Varm det op til ca. 60°. Pisk æggeblommer og æg godt sammen. Hæld den varme citrussaft over æggene under kraftig piskning og hæld blandingen tilbage i gryden. Varm den op til 83° under stadig piskning. Tag citrusblandigen af varmen, tilsæt husblas og lad den køle til ca. 45°. Tilsæt smør og rør godt til citrus-curden er ensartet. Hæld den i en skål og lad den køle af ved stuetemperatur.

Marengs

Pisk æggehvider, sukker og eddike til en stiv marengs, hvor sukkeret er opløst - det tager 5 til 10 min. Kom marengsen i en sprøjtepose (eller en frysepose), klip et ca. 2 cm hul og sprøjt 8 bunde (á ca. 10 cm i diameter) ud på en plade med bagepapir. Kør 1 tsk citrus-curd rundt i hver bund - brug en tandstik eller spidsen af en teske. Sprøjt en yderring på hver marengsbund og lav striber i ringen med citrus-curd. Stil resten af citrus-curden på køl til servering. Bag marengs-rederne midt i ovnen. Sluk for ovnen og lad marengsene stå i ovnen ca. 1 time ved eftervarme. Lad dem køle af på en bagerist.

Citrus-frugtsalat

Skær fileter af alle citrusfrugterne (ca. 275 g i alt) på følgende måde: Skær skal og hinder af citrusfrugterne - følg frugternes form. Skær langs bådenes hinder så fileterne løsnes, uden at hinderne følger med. Bland fileterne med sukker og vaniljepulver.

Fordel citrus-curd, flødefraicheskum og citrus-frugtsalat i marengs-rederne. Server straks.

Bagetid

1 time og 15 min. ved 100° - traditionel ovn.

Tips

Opbevar den resterende citrus-curd i køleskabet og brug den som smørrepålæg på brød eller som tilbehør til fx is eller pandekager.
Hvis du bruger friske æg, bliver der 3 overskydende æggehvider. Bag evt. flere marengsreder eller -toppe og opbevar dem i en kagedåse eller i fryseren. Æggehviderne kan også blandes med et helt æg og laves til omelet eller scrambled eggs.

Sådan bruger du flødefraiche

Næringsindhold

  • Energiindhold for hele retten: 10180 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 5,1 g
  • Protein: 4 %
  • Kulhydrat: 48 %
  • Fedt: 48 %

Tilbage

Prøv de nye måltidsoste

De fylder godt i maden og i maven på de dage, hvor du gerne vil springe kødet over og ikke gå sulten fra bordet. Ostene er rige på protein, bidrager til den gode samg og gi'r masser af nye muligheder i det kødfri køkken.

Få inspiration her

Nye måltidsoste

Tilbage

Prøv vores opdaterede App

Tusindevis af spændende opskrifter, ugentlige madplaner og smart indkøbsliste samlet ét sted!

Download appen NU!

Gratis App

Print

Kilde: