Marineret kalvelever

Bedømmelse

(0 vurderinger)

60+ min

Kalvelever på en anderledes måde. Med denne lækre opskrift på marineret kalvelever og sauterede grøntsager vil du med garanti imponere både familie og venner.

Ingredienser

Antal portioner
  • 500 g kalvelever

Marinade

  • ½ dl mørk balsamicoeddike
  • ½ dl vand
  • 1 spsk hakkede friske rosmarinblade
  • 1 tsk finthakkede laurbærblade
  • 25 g smør
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Grøntsager

  • 25 g smør
  • 3 zittauerløg i halve ringe
  • 2 røde peberfrugter i halve ringe
  • 6 små tomater i kvarte
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Tilbehør

  • 800 g kogte kartofler

Sådan gør du

Sådan gør du

Skær leveren i ca. 1 cm tykke skiver og rens dem for hinder og eventuelle årer.

Marinade

Bland eddike, vand og krydderurter i en frysepose. Kom leverskiverne i posen og luk den. Vend godt rundt og lad leverskiverne marinere i køleskabet i ca. 1 time.

Lad smørret blive gyldent i en pande. Tag leveren op af marinaden. Steg leverskiverne ved jævn varme ca. 3 min. på hver side. Drys med salt og peber og lad leveren hvile tildækket i et fad i ca. 10 min.

Grøntsager

Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg og peberfrugter i ca. 2 min. Tilsæt tomater, salt og peber. Svits i yderligere ca. 2 min. og smag grøntsagerne til.

Ved serveringen

Fordel lidt af de varme grøntsager på leverskiverne. Server resten af grøntsagerne i en skål ved siden af.

Frysetip

Grøntsagerne kan fryses.

Næringsindhold, pr.

  • Energiindhold for hele retten: 8360 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 28,3 g
  • Protein: 25 %
  • Kulhydrat: 48 %
  • Fedt: 27 %

Print

Kilde: