Hurtigt rugbrød

Hurtigt rugbrød

60+ min
Fryseegnet
Kunne du tænke dig hjemmelavet rugbrød, men har hverken tid eller surdej? Så prøv denne simple opskrift, og opdag hvor nemt det er! Rugbrødet er fuldt af dejlige kerner og smag. Det er en dansk klassiker, som de fleste spiser dagligt, og selvom denne hurtige version er uden surdej, så smager den alligevel dejligt og er helt sikkert hjemmelavet. Rugbrød er og bliver bare en af danskernes favoriter, også selvom vi nogle gange kan føle, at vi har fået for travlt til det hjemmelavede rugbrød.

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 1 time og 15 min. ved 175° - traditionel ovn.

  • Hæld rugkernerne i en stor skål, hæld kogende vand over under omrøring, og lad det stå og trække i ca. 1 time.
  • Rør gæren ud i det lunkne vand, og tilsæt de øvrige ingredienser. Rør dejen godt sammen.
  • Dæk dejen med fx et låg og stil den til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
  • Fordel dejen i 2 smurte rugbrødsforme a 1½ liter og lad brødene efterhæve ca. 50 min.
  • Rids brødene og bag dem nederst i ovnen.

Pak rugbrødene ind i film eller i fryseposer - så kan de holde sig friske i 4-5 dage.

Energiindhold for hele retten:

24846 kJ / 5938 kcal

Næringsindhold pr. 100g

834 kJ / 199 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 6,8 g
Protein: 13,7 % 6,7 g
Kulhydrat: 51,2 % 25,1 g
Fedt: 34,7 % 7,8 g
Alkohol: 0,4 %
Mere inspiration

Har du mod på et hjemmebagt rugbrød med surdej - så er det her....

Rugbrød
60+ min
Rugbrød
(43)

Ingredienser

300 g Knækkede rugkerner (ca. 4 dl)
5 dl Kogende vand
25 g Gær
3 dl Lunkent vand
4 dl Kærnemælk
2 dl Øl fx porter eller anden mørk øl
500 g Hvedemel (ca. 11 dl)
250 g Rugmel (ca. 3¾ dl)
200 g Hørfrø (ca. 3 dl)
150 g Solsikkekerner (ca. 2½ dl)
125 g Sesamfrø (ca. 2 dl)
2 spsk Groft salt
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk