Kom bare an, kunder!

- Når du først har fået den rød- og hvidternede uniform på og stillet disken op, så har du faktisketableret din egen lille trygge verden midt i supermarkedet, og så kan kunderne bare komme an: Der findes simpelthen ikke den ting om mejeriprodukter, vi ikke kan svare på.

Sådan beskriver et par erfarne Karolinedemonstratricer, Susanne Hamann og Annette Poulsen deres ”gamle” job at demonstrere mejeriprodukter hver eneste torsdag-fredag i det ganske land. Jobbet startede dog altid dagen før hjemme i privaten, hvor der skulle pakkes grej og opskrifter, ligesom ”skueretten” skulle forberedes, en nix-pille udstillingsmodel af ugens opskrift, fx yoghurtfromage.

- Den største udfordring var imidlertid at fastholde overblikket, mens du var på. Her var det rigtig godt at være vant til at ha’ en flok unger om benene, for der lærer man hurtigt at kunne klare flere ting på én gang, siger Susanne.

- Det er nemlig ikke nok, at der er smagsprøver på disken. - Du skal også holde gang i gryderne samtidig med, at du både smiler, skaber kontakt, lytter og giver kvalificerede svar på kundernes forskellige spørgsmål. 

At være Karolinedemonstratrice var således ikke kun sjovt og lærerigt, men også et både hårdt, tungt og koldt job. Det handlede om at være godt klædt på, ikke kun hvad tøj angik, men også mht. viden. 

- I virkeligheden skal man nok være lidt af en enspænder for sådan at rakke rundt, fastslår Annette. For kolleger var der jo ingen af, til gengæld var der altid et godt bagland. 

- Og så sku’ man helst også være lidt rap i replikken og ta’ det hele lidt fra oven, indskyder Susanne med et smil. Fx når  du opfordrer folk til at smage på den nye appelsinyoghurt, og det så pludselig er jordbær, der kommer ud af kartonen, så er det, at man for alvor føler sig som en tusindkunstner, tilføjer hun. 

Mejeriforeningens demonstratrisekorps blev nedlagt i 1998, og mejerierne har hver især overtaget disse aktiviteter.

Arbejdet i køkkenet

Opskrifterne på arla.dk er udviklet og godkendt i et rigtigt køkken! Læs mere om køkkenet og om det omhyggelige arbejde, der ligger bag hver enkelt opskrift.

Arla Karolines Køkken® mission

Arlas mission er at tilbyde moderne forbrugere mælkebaserede fødevarer som skaber inspiration, tryghed og velvære.

Karolines køkken vores mission