Ratatouille og pasta

Ratatouille og pasta

30 min
Ratatouille er en lækker grøntsagsgryde, der er blevet en klassiker i kraft af sammensætningen af lige præcis disse grøntsager - tomater, løg, aubergine, squash og hvidløg. Server ratatouille som tilbehør til kød, fisk, eller som her, en selvstændig vegetarisk ret med pasta og oliven til.

Sådan gør du

Ratatouille
  • Lad olien blive varm i en stor tykbundet gryde.
  • Svits løg, hvidløg, auberginer og squash i ca. 2 min.
  • Tilsæt tomater fra dåse, friske tomater, salt og peber. Bring saucen i kog og kog den ved svag varme og under låg i ca. 7 min. - rør af og til.
  • Vend oregano i og smag til.
  • Top med oliven og server ratatouillen sammen med nykogt pasta.

Det smager også dejlig med et drys revet ost på toppen. Du kan erstatte tomater fra dåse og hvidløg med 4 dl Arla Karolines Køkken® Tomat & cremefraiche Pastasauce.

Energiindhold for hele retten:

8540 kJ / 2041 kcal

Næringsindhold pr. 100g

387 kJ / 92 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,8 g
Protein: 13,5 % 3,1 g
Kulhydrat: 60 % 13,7 g
Fedt: 26,5 % 2,8 g
Mere inspiration

Server et dejligt brød til ratatouillen.

Langtidshævet brød
60+ min
Langtidshævet brød
(54)
Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Ratatouille
2 spsk Olivenolie
2 Grofthakkede løg (ca. 200 g)
4 Små hakkede fed hvidløg
1 Aubergine i tern (ca. 200 g)
1 Grøn squash i tern (ca. 200 g)
1 dåse Hakkede tomater (ca. 400 g)
4 Tomater i tern (ca. 200 g)
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
3 spsk Grofthakkede oreganoblade
150 g Oliven
Tilbehør
400 g Tørret fuldkornspasta, fx penne - koges
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk