Quiche lorraine

Quiche lorraine

60+ min
Klassisk fransk quiche lorraine - en skinketærte med cremefraiche. Quiche lorraine er perfekt til hyggelig aftensmad, til frokost, på buffetbordet eller til picnic. Tærten hører ikke til i kategorien af lette retter, men den smager super godt og sammen med en skål god blandet salat, får du en skøn smagsoplevelse. Så server quiche lorraine næste gang I vil hygge jer med lidt fransk mad - bon appétit..
https://www.arla.dk/opskrifter/quiche-lorraine/

Sådan gør du

Forbagning:

Ca. 10 min. ved 200° - traditionel ovn.

Bagning:

Ca. 40 min. ved 200° - traditionel ovn.

Quiche dej
  • Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt salt og vand og saml hurtigt dejen.
  • Tryk den ud i en tærteform (ca. 22 cm i diameter - gerne metal).
  • Stil tærtebunden tildækket i køleskabet i mindst ½ time.
  • Prik bunden med en gaffel og forbag den øverst i ovnen.
Fyld
  • Skær skinken i små stykker og fordel dem i den forbagte bund.
  • Pisk æg, cremefraiche, mel og krydderier sammen og hæld æggeblandingen over skinken. Drys med ost.
  • Bag quichen midt i ovnen - til osten er gylden.
  • Server quiche lorraine lun sammen med en blandet salat.

Quiche lorraine er også dejlig som frokostret eller på et buffetbord. Så rækker tærten til ca. 8 personer.

Energiindhold for hele retten:

11637 kJ / 2781 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1194 kJ / 285 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 14,3 % 10,1 g
Kulhydrat: 22,1 % 15,5 g
Fedt: 63,6 % 20,5 g
Mere inspiration

Vil du prøve en tærte med mere grønt, er her en løgtærte.

Løgtærte
60+ min
Løgtærte
(60)

Ingredienser

Prøv en version med flere {grøntsager}
Quichedej
100 g Koldt smør
175 g Hvedemel (ca. 2½ dl)
½ tsk Groft salt
1½ spsk Vand
Fyld
150 g Røget skinke
3 Æg
2 dl Creme fraiche
2½ tsk Hvedemel
2 tsk Herbes de Provence
100 g Revet cheddar- og maasdammerost (ca. dl)
Tilbehør
Babysalatblade med
Olie-eddikedressing